Arkivfoto. Foto: Lorry

Gældsramt indkøbscenter får nye investorer

Indkøbscentret Gallerierne i Hillerød har været til salg i årevis, nu er det endelig blevet solgt til nye investorer.

Med en gæld på mere end en halv milliard kroner, kunder der bliver væk og et årligt driftsunderskud på 14 millioner kroner, er Gallerierne i centrum af Hillerød lidt af et smertensbarn.

Men nu har nye investorer købt indkøbscentret i gågaden og er parate til at investere 100 millioner kroner i det over de næste tre år. 

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Læs også Hillerød: Kæmpe milliongæld i Gallerierne

BRF Kredit overtog i december måned det gældsramte center, da den tidligere ejer gik i frivillig likvidation, og nu har en gruppe på fem investorer købt centret.

Investorgruppen bag købet af Gallerierne består af Peter Aandahl, Preben Linder Thomsen, Niels Gram-Hanssen, Ulrik Byg Stengaard og Tom Høeg.

Vores tanke er, vi kan gøre noget andet, som ingen andre har gjort. Og vi tror på, at vi kan gøre en forskel.

Tom Høeg, investor

De tror på, at Gallerierne har en fremtid. 

- Det er et projekt, som ligger rigtig godt. Byggeriet er meget markant i Hillerød. Vores tanke er, vi kan gøre noget andet, som ingen andre har gjort. Og vi tror på, at vi kan gøre en forskel. Det er vel også den tro, man skal have, siger Tom Høeg til Frederiksborg Amts Avis.

Han oplyser, at Gallerierne stadig skal rumme butikker og service.

Læs også Sådan ser Nordhavns kommende metrostationer ud