Fyringsrunde er gået igang: "Stemingen er meget trykket"

Op mod 198 ansatte på hospitalerne i Region Sjælland skal fyres som konsekvens af en større sparerunde. I dag får de første fyrede besked.

- Stemningen er meget trykket i dag. Det er stilhed før stormen.

quote Alle er selvfølgelig chokerede og bange for at miste deres job. Og dem, jeg allerede har talt med, som desværre er blevet fyret, er selvfølgelig kede af det. Selvom vi alle har vist, at det i dag skulle ske.

Michelle Gulbøl Serve, Fællestillidsrepræsentant, Sygeplejersker & Radiografer, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, Michelle Gulbøl Serve, mærker tydeligt, hvordan dagen i dag er langt mindre sjov end andre arbejdsdage. 

I alt skal 198 ansatte på hospitalerne fyres tirsdag i Region Sjælland til stor ærgelse hos de ansatte.

- Mine kollegaer og jeg er selvfølgelig frustrerede over situationen og føler os tvunget til at gå på kompromis med vores faglighed, når vi skal løbe hurtigere og hurtigere. I sidste ende frygter jeg for patientsikkerheden, siger Michelle Gulbøk Serve, der selv er ansat på Urologisk Afdeling i Roskilde.

- Alle er selvfølgelig chokerede og bange for at miste deres job. Og dem, jeg allerede har talt med, som desværre er blevet fyret, er selvfølgelig kede af det. Selvom vi alle har vist, at det i dag skulle ske, siger hun.

quote Som min formand sagde, så svarer scenariet til, at man på en restaurent har mange kunder, hvorefter man vælger at fyre kokken. Det er sådan os ansatte på hospitalerne føler, at situationen er for tiden.

Michelle Gulbøl Serve, Fællestillidsrepræsentant, Sygeplejersker & Radiografer, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Den store sparerunde skyldes ifølge regionrådsformand Heino Knudsen, Socialdemokratiet, stigende udgifter til dyr hospitalsmedicin og dyrere behandlinger, men den forklaring køber professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersenikke.

- Forklaringen fra politikerne i Region Sjælland er ikke god, nej - for de andre regioner har de samme udfordringer mht dyr medicin, kronisk syge borgere og flere ældre. Så nej, de begrundelser er ikke hovedforklaringen på den nødvendige fyringsrunde i Region Sjælland, siger han og tilføjer:

- Man skal passe på med at pege fingre, men noget tyder på, at man allerede inden sommerferien må have vist, at der var problemer. Man har blandt andet været udfordret af igangsætningen af det store universitetshospitalsbyggeri, som ofte giver problemer, når funktioner flyttes rundt mellem sygehusene, siger Kjeld Møller Pedersen.

Den udlægning er sygeplejerske og tillidsrepræsentant i Roskilde Michelle Gulbøl Serve meget enig i.

- Som min formand sagde, så svarer scenariet til, at man på en restaurant har mange kunder, hvorefter man vælger at fyre kokken. Det er sådan os ansatte på hospitalerne føler, at situationen er for tiden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik