Fyret Tommy Møller slæber HB Køge i retten

Den tidligere HB Køge-træner Tommy Møller Nielsen føler sig snydt af sin forhenværende arbejdsgiver.

Den fyrede HB Køge-træner Tommy Møller Nielsen har stævnet sin tidligere arbejdsgiver HB Køge, fordi der er uenighed om de økonomiske forhold i afskedigelsen.

HB Køge er for længe siden stoppet med at udbetale løn til Tommy Møller Nielsen, som mener, at han har ret til langt flere lønudbetalinger.

- Jeg er overbevist om, at Tommy Møller Nielsen er ansat på en åremålskontrakt, der udløber 31. december 2014.

Møllers advokat: Vi har en klar sag

- Derfor mener jeg, vi har en klar sag og har derfor stævnet HB Køge, siger Tommy Møller Nielsens advokat, Jørn Bonnesen, til Ekstra Bladet.

Tommy Møller Nielsen blev fyret som cheftræner i HB Køge i september sidste år efter en skidt sæsonstart. Det skete kort efter, at klubben havde tabt med hele 0-5 til Lyngby.

Fyringen kom to og et halvt år, før kontrakten oprindelig ville være udløbet, mener Tommy Møller Nielsen.

HB Køge hævder derimod, at den tidligere træner var funktionæransat, hvorfor klubben stoppede lønudbetalingen allerede efter tre måneder.

Uenighed om ansættelsesvilkår

Parterne er uenige om, hvorvidt Tommy Møller Nielsen var ansat på en åremålskontrakt eller som funktionær.

Ekstra Bladet erfarer, at det var aftalen, at HB Køge skulle betale den tidligere træners løn frem til udgangen af december 2014.

Lønudbetalingen ville stoppe, hvis Tommy Møller Nielsen fik et nyt trænerjob, men han er fortsat uden trænerjob.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik