FV15: Tidligere TV2-vært valgt ind for DF

Jan Erik Messmann, tidligere vært på TV 2 programmet Godt Begyndt, er blevet valgt ind for Dansk Folkeparti i Nordsjælland.

Samtlige personlige stemmer er optalt i Nordsjællands Storkreds. Dansk Folkeparti går frem også her og det giver en lidt uventet plads til Jan Erik Messmann.

Messmann var i mange år vært på gør-det-selv-programmet Godt Begyndt.

- Det er helt vildt, det var jeg slet ikke klar over, jublede Jan Erik Messmann, da TV 2 Lorry ringede til ham for et øjeblik siden.

Messmann passede nemlig sit job som kaptajn på havnerundfartsbåde i Købehavns Havn, men nu skal han altså vænne sig til at job på landjorden.

Jan Erik Messmann fik i alt 1.888 personlige stemmer. Også Marlene Harpesøe og Pia Adelsteen fik et flot valg i Nordsjælland.