FV15: Nordatlantiske stemmer bliver afgørende

Valgstedsmålinger tegner til ekstremt tæt løb mellem blå og rød blok. Nordatlantiske mandater bliver afgørende.

Der er lagt op til ekstremt tæt løb mellem de to fløje i dansk politik ved folketingsvalget.

Både DR og TV2's valgstedsmåling viser, at de fire nordatlantiske mandater kan komme til at spille en helt afgørende rolle for, om det skal være Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, eller Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, der bliver Danmarks næste statsminister.

En valgstedsmåling foretaget af Megafon for TV2 og Politiken giver blå blok 88 mandater, mens rød blok får 87 mandater. Samtidig viser DR's valgstedsmåling 89 mandater til blå blok og 86 mandater til rød.

Dermed vil ingen af de to statsministerkandidater kunne tælle til de nødvendige 90 mandater, og det vil således være de fire mandater, der skal uddeles på Færøerne og Grønland, som skal afgøre valgets udfald.

Her har rød blok i den forudgående valgperiode haft støtte fra tre mandater, mens blå blok har fået støtte fra et enkelt.

En valgstedsmåling - også kaldet en exitpoll - adskiller sig fra en meningsmåling, da man udelukkende spørger folk, der har været inde i stemmeboksen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik