FV15: DF næsten fordoblet i Hillerød

Foto: Lorry

Dansk Folkeparti går fra 11,3 pct. til 21,1 pct. af stemmerne i Hillerød. Venstre mister næsten tilsvarende - mere end hver tredje vælger - og går fra 33,9 pct. af stemmerne til 21,4 pct.

Socialdemokraternes fremgang fra 19,1 til 22,5 pct. af stemmerne er lige præcis nok til at gøre partiet til kredsens største ved dette folketingsvalg.

Radikale Venstre bliver mere end halveret fra 10,6 pct. til 5 pct. af vælgerne. Liberal Alliance går frem fra 5,8 pct. til 9,3 pct. i Hillerød. Konservative og SF går tilbage til henholdsvis 3,5 og 4,1 pct. af stemmerne. Enhedslisten går 1 pct. frem til 6,8 pct., mens Alternativet får 4,9 pct. af Hillerød-stemmerne.