Kun 5,1 procent af eleverne i 4.-9. klasse på skolerne i Furesø Kommune oplever at blive mobbet. Det er det laveste antal på landsplan.
Det viser en rapport fra TrygFonden og Børns Vilkår, der med udgangspunkt i Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling kortlægger omfanget af mobning i landets kommuner.
Og det er en bevidst strategi, der bringer Furesø i top i statistikkerne.
- Mange skoler er med i Red Barnets antimobbeprogram, og vi bruger kufferten her i de små klasser på nogle af skolerne, siger Niels Milo Poulsen, velfærdsdirektør i Furesø Kommune.
Kuffert lærer børn at være en god ven
Han står med en stor lyseblå kuffert, der indeholder store kort med tegninger af situationer, hvor børn skal lære at optræde som "den gode ven". Kufferten fra Red Barnet er beregnet til indskolingen, og der er også en lille "bamseven" med.
På den lange bane kan mobning gå ud over barnets mulighed for at få uddannelse, job og nære sociale relationer i voksenlivet.
Og der skal bruges andre midler med de små end de store.
- Med de større klasser kan vi tale om fokus på, at alle skal trives hver dag og om de sociale medier, og med forældrene på forældremøder, siger Niels Milo Poulsen.
Han fortæller også, at alle skoler med udfordringer på trivslen skal afrapportere til forvaltning og byråd, hvad de gør for at komme mobningen på deres skole til livs.
FURESØ KOMMUNE OG MOBNING
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning: 3,9 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015: 7,6 pct.
(Kilde: Rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden)
Ishøj er bundskraber
I Ishøj oplever 16,3 procent af børnene i 4. til 9. klasse at blive mobbet. Det gør Ishøj til den kommune, hvor flest børn oplever mobning.
Det viser en rapporten fra TrygFonden og Børns Vilkår.
Udbredelsen af mobning i Ishøj Kommune er bekymrende, mener direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
- Mobning har store konsekvenser for den enkelte. På BørneTelefonen hos Børns Vilkår ser vi en tæt sammenhæng mellem mobning, ensomhed, selvskade og selvmordstanker. På den lange bane kan mobning gå ud over barnets mulighed for at få uddannelse, job og nære sociale relationer i voksenlivet, siger Rasmus Kjeldahl.
ISHØJ KOMMUNE OG MOBNING
| Så mange bliver mobbet | 16,3 pct. |
|---|---|
| Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning | 26,5 pct. |
| Omfang af mobning i 2014/2015 | 18,1 pct. |
Kilde: rapport fra Børn's Vilkår og trygfonden)
- Af den grund bør mobning og trivsel stå øverst på dagsordenen hos samtlige kommunalpolitikere, der interesserer sig for børne- og skoleområdet. Det er et kommunalt ansvar at forebygge mobning ved at sikre, at skolerne har de rette ressourcer og kompetencer til at skabe trygge fællesskaber, supplerer Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.
Brug for systematik
Rapporten kommer med en række anbefalinger til kommunerne og de ansvarlige politikere. De lyder blandt andet, at kommunerne bør bruge de årlige trivselsmålinger til at se, hvordan det står til, og hvor trivslen har brug for et løft. Det er vigtigt at gå systematisk til værks, lyder det fra Rasmus Kjeldahl.
- Lav en handleplan for hele kommunen, hvor I klæder fagfolk på til at arbejde med trivsel, og til at stoppe mobning. Hver skole skal desuden have en antimobbestrategi og her er det afgørende, at man sætter ind over for hele klassens trivsel og ikke bare fokuserer på det enkelte barn, siger han.
På landsplan oplever 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse at blive mobbet. Hele rapporten og dens anbefalinger ses her.
