Fund af skeletter gør Købehavn 100 år ældre

Nye undersøgelser af en række skeletter viser, at biskop Absalon ikke grundlagde den danske hovedstad.

I år markerer kulturfestivalen Golden Days 850-året for Københavns grundlæggelse. 

Det er nemlig præcis så lang tid siden, at man mener, biskop Absalon fik overdraget byen Havn af sin bror, hvorefter han byggede en borg. 

Tre forskere stiller dog kraftigt spørgsmålstegn ved, hvorvidt man kan kalde den magtfulde mand for grundlægger af Danmarks hovedstad. 

Det skriver Politiken lørdag. 

Arkæolog Hanna Dahlstrøm har nemlig - sammen med fysiker Jesper Olsen og historieprofessor Bjørn Poulsen - netop fremlagt en række nye opdagelser ved Aarhus Universitet. 

De tre forskere har set nærmere på en række nyere fund af skeletter, og deres analyser viser, at København kan være mere end 100 år ældre, end man hidtil har antaget. 

To kirkegårde fundet under vejen

Allerede i 2008 fandt arkæologer nemlig 1.048 grave tæt på det sted, hvor Strøget rammer Rådhuspladsen. Og da Metroselskabet i 2011 skulle flytte en ledning under H.C. Andersens Boulevard, kom 11 nye skeletter til syne. 

Helt nye kultstof 14-dateringer af knoglerne - sammenholdt med den måde, hvorpå skeletterne lå i jorden - viser, at skeletterne har tilhørt kirkegårde, som har været i brug allerede i slutningen af 1000-tallet. 

Og to kirkegårde betyder to kirker. To kirker betyder større by. 

Dermed har der altså allerede været masser af liv i området, da biskop Absalon byggede en borg i 1167 ved landsbyen Hafn ifølge 'Saxos Danmarks Krønike'.

I 2014 fremlagde Hanna Dahlstrøm sine første resultater fra Rådhuspladsen, som viser, at København havde en historie før Absalon, men nu er der altså kommet yderligere bevis for den konklusion, skriver Politiken. 

Flere gange er der dukket skeletter op i forbindelse med byggeri i København. I 2015 fandt man 300 år gamle skeletter under udgravninger til fjernvarme i Pilestræde.
Flere gange er der dukket skeletter op i forbindelse med byggeri i København. I 2015 fandt man 300 år gamle skeletter under udgravninger til fjernvarme i Pilestræde.
Foto: Søren Bidstrup - Scanpix

Skal København have en ny konge?

Forskerne peger på, at man istedet bør give en større del af æren til kongen Svend Estridsen. 

Hans mor var datter af Svend Tveskæg, og han regerede fra 1047 frem til cirka 1076. 

Man mener nemlig, at man ud fra udgravninger, som indikerer en tidligere voldgrav ved Mikkel Bryggers Gade, Vestergade og Gammeltorv, kan fastslå, at der må have ligget en kongsgård her, hvor kongen kan have boet, når han var i byen. 

Kongsgårde blev altid anlagt tæt op af kirker, og her lå Sankt Clemens Kirke. 

- Indimellem bliver jeg træt af al den snak om konger og biskopper, og hvem, der grundlagde hvad, for før en by kan fungere, kræver det,at det er et godt sted for mennesker at leve, siger Hanna Dahlstrøm, som understreger, at hun tror, der har boet mennesker i området omkring det nuværende København siden stenalderen, til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik