Foto: Vejdirektoratet

Fuld bilist torpedererde autoværn og spærrede Helsingørmotorvejen

Det nordgående spor blev spærret, men blev åbnet igen 9.15.

En beruset bilist har lørdag formiddag torpederet autoværnet på Helsingørmotorvejen i nordgående retning ved tilkørslen til E47 (Motorring 3).

Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2.

Der er ifølge politiet ikke sket nogen personskade på føreren af bilen.

Vejen var lukket en times tid frem til klokken 9.15, skriver Vejdirektoratet på Twitter.