Fugle truer danske afgrøder

De sidste års milde vintre har ført til en kraftig stigning i
antallet af flokfugle i Danmark.Det går hårdt ud over
landmændenes afgrøder og får nu Nordsjællands Landboforening til
at kræve bedre muligheder for at regulere bestanden af
flokfugle, skriver Frederiksborg Amts Avis.- Vi er inde i en ond
cirkel. De milde vintre betyder, at flere af fuglene efterhånden
yngler året rundt. Og da man ikke vil jage fuglene, når de har
unger, bliver jagttiden på fuglene indskrænket, siger
landboforeningens formand, Herdis Dam, som frygter, at den
kommende nationalpark, Kongernes Nordsjælland, vil få
fugleflokkene til at vokse yderligere.Hvor meget, landets
landmænd i øjeblikket afgiver til fuglene, tør Herdis Dam ikke
sætte kroner og ører på.Men hun kender landmænd, som har mistet
op mod 30 procent af deres rapsafgrøder efter besøg af
skovduer.Og som det er i øjeblikket, er det bonden selv, der må
dække tabet og dermed føje ekstra omkostninger til de udgifter,
som i forvejen øges i takt med de stigende priser på diesel og
gødning.Dertil kommer en tiltagende mangel på fødevarer, hvilket
ifølge Herdis Dam kræver, at vi i Danmark beslutter os for, om
vi skal satse på naturen eller produktion af
fødevarer.Nordsjællands Landboforening vil nu tage problemet med
fuglene op i vildtforvaltningsrådet, der fungerer som rådgiver
for miljøministeren.Her sidder formand for Dansk Ornitologisk
Forening Christian Hjorth med ved bordet, og ham kan
Nordsjællands Landboforening næppe forvente opbakning fra:- De
muligheder, der allerede findes i lovgivningen, er
tilstrækkelige, og der skal være en påviselig skade, før man kan
tale om en regulering af fuglebestanden, siger Christian Hjorth,
der i øvrigt ikke ser noget nyt i de høje vintertemperaturer:-
De milde vintre har vi haft mange af, og det lyder lidt som den
sædvanlige klagesang. I stedet for at regulere i fuglebestanden
kan det være, at landmanden kan få lov til at skræmme fuglene
væk, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik