Frygter nye karakterkrav vil tabe mange unge på gulvet

Nye karakterkrav til gymnasiet frygtes at udelukke 13.000 unge fra at gå på gymnasiet. 6.400 af dem vil heller ikke kunne tage en erhvervsuddannelse.

De nye optagelseskrav kan ikke bare udelukke unge fra at komme ind på gymnasier. Mange af de afviste får også svært ved at tage en erhvervsuddannelse i stedet, frygter Ole Heinager, Adm. direktør, NEXT Kbh. Foto: Arkiv/ TV 2 Lorry

Til sommer vil der gælde nye adgangskrav for at komme ind på gymnasierne, mens der i 2015 blev indført adgangskrav til at komme på erhvervsskolerne.

Adgangskravene til gymnasiet og erhvervsskolen er forskellige. Eleverne skal have bestemte standpunktskarakterer, karakterer til skolernes afgangsprøver og de skal parathedsvurderes.

Hvis eleverne ikke opfylder adgangskravene, kan de vælge at gå til yderligere samtaler og optagelsesprøver – og på den måde komme ind på gymnasiet eller erhvervsskolen alligevel.

Hvis eleverne kan finde en praktikplads, kan de også komme uden op optagelseskravet og komme ind på erhvervsskolen. 

Endelig kan eleverne gå i 10. klasse og forsøge at forbedre deres karakterer og parathedsvurderinger.

(file://fil1/home$/ANAU/My%20Pictures/ae_tusindvis-af-elever-bremses-af-nye-optagelseskrav.pdf) figur på side 7 om gymnasierne + figur på side 8 om erhvervsskolerne.

Men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de nye karakterkrav kan risikere at udelukke tusindvis af unge fra at få en ungdomsuddannelse i det hele taget.

På erhvervsuddannelsen NEXT KBH er den administrerende direktør, Ole Heinager, enig:

- Jeg er bange for, at man taber en masse unge på gulvet, hvis man ikke er super opmærksom på at hjælpe dem op til sommerferien, siger han.

Han forudser at de unge, der bliver afvist på de gymnasiale uddannelser, kan risikere at de heller ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse i stedet:

- Hvis eleven kun har søgt en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse og så f.eks. dumper til optagelsesprøven, bliver det helt afgørende, at kommunernes uddannelsesvejledere har snor i disse elever, så de får vejledning til en anden ungdomsuddannelse som en erhvervsuddannelse.

Ellers risikerer vi, at de måske aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse og under alle omstændigheder bliver forsinkede.

Og her kan jeg da godt være bekymret for, om man i kommunerne har fokus på vigtigheden af denne opgave på et tidspunkt, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning er under forandring, siger Ole Heinager, administrerende direktør på NEXT København.

Ole Heinagers frygt går på, at den unge mister modet og mister lysten til at uddanne sig. Og står med minimum et halvt år, hvor man enten kan gå i frø eller tage et ufaglært job.

I de her år mangler der lærlinge i 29 fag på erhvervsuddannelser, så tabes de unge på gulvet med de nye krav, bremses samfundets generelle ønske om at få flere faglærte unge.

Se hele vores temaserie om Unge med SKILLS 2019 og nogle af de erhvervsuddannelser, der mangler lærlinge, her.

Frygter at arbejderklassens børn især tabes

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer i en ny analyse, at det særligt vil være unge fra arbejderklassen og unge med forældre udenfor arbejdsmarkedet, der vil blive hårdt ramt af de nye krav til gymnasiet. 

For knap hver tredie af de unge fra arbejderklassen og halvdelen af de unge fra familier, der står udenfor arbejdsmarkedet, vil ikke kunne gå direkte i gymnasiet som følge af de nye karakterkrav. Og de risikerer, at de heller ikke kunne komme ind på en erhvervsuddannelse, hvor lignende krav gælder.

- Risikoen ved de nye krav er, at vi afskærer en stor gruppe unge fra at få en ungdomsuddannelse i det hele taget. I dag er det ca. 16 % der ikke får en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. Med de nye adgangskrav kan man frygte, at den andel bliver endnu større, siger Mie Dalskov Pihl, Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

01:25

Hør Christain Wang, Indehaver af VVS-firmaet naturliggas.dk, fortælle hvad det gør ved unge at der er indført et karakterkrav på 02 for at komme ind på en erhvervsuddannelse:

Luk video

Ny indsats kan samle de unge op

I oktober 2017 blev der indgået en bred politisk aftale om en samlet indsats overfor de unge, der har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet. ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”.

Den nye forberedende grunduddannelse (FGU), hvor man samler en række eksisterende tilbud såsom produktionsskoler og voksenuddannelse med det formål at ruste unge under 25 år til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der kommer tre uddannelsesspor, der altså er sammenhængende uddannelser i stedet for enkeltstående tilbud.

Den nye uddannelse åbner til august måned, og der kommer til at være 88 skoler. FGU varer 2 år.

For de unge, som ikke formår at opfylde karakterkravene ved at tage en 10. klasse, bliver den endnu uåbnede FGU helt afgørende for, om disse unge kan komme videre i uddannelsessystemet.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik