Frygt for mand med splatterpistol

Gader på Nørrebro i København afspærret, fordi politiet leder
efter mand, der render rundt i kvarteret med en luftbøsse eller
en splatterpistol.

Joggere ved en af de københavnske søer og andre fik en
forskrækkelse onsdag morgen, da en mand i hvid t-shirt og
camouflagebukser rendte rundt på Nørrebro i København med et
våben, som formentlig er en splatterpistol eller en luftbøsse.
Politiet tog sagen så alvorligt, at man valgte at afspærre
området ved Baggesensgade og Nørrebrogade.
- Ingen er ramt, men han skaber naturligvis frygt hos beboere,
siger vagtchefen ved Københavns Politi.
/ritzau/