Foto: TV2/ Lorry

Frygt for indbrud efter stormflod

Borgere i stormflodsramte boliger i Hyllingeriis ved Roskilde Fjord frygter nu for plyndring. De ønsker, at Hjemmeværnet skal patrujlere området. Det skriver dr.dk.

Husene står tomme, men selvom mange huse står en halv meter under vand, er der stadig mange værdier tilbage.

Nordsjællands Politi dækker området ved Hyllingeriis. Men her mener man ikke, det er nødvendigt at bede Hjemmeværnet om at patruljere.

Det kan politiet godt klare selv. De opfordrer borgerne i Hyllingeriis til at ringe til politiet, hvis de ser noget mistænkeligt.