Det er ikke kun udsigten til den kommende stormsæson, der skaber bekymring hos beboerne i Jyllinge Nordmark i disse dage.
De frygter også, at deres stort anlagte digeprojekt - der skulle beskytte mod nye oversvømmelser - trækker yderligere ud.
- Det er vi rigtig kede af, for vi havde håbet på, vi kun skulle igennem én vinter mere med stormflod og stormflodsberedskab og alt det arbejde, der ligger i det. Så mange af os er rigtig kede af, at det ikke kun bliver én vinter, men måske flere, siger Philip Lange Møller, der er formand for Jyllinge Nordmark & Tangbjerg Digelag.
Forrige mandag var miljøminister Lea Wermelin, Soc.dem. ellers på besøg i Jyllinge Nordmark.
Her håber beboerne i de 500 udsatte ejendomme, at hun vil gennemføre en anlægslov, så man kan genoptage digebyggeriet. Det har ligget stille siden marts, hvor to utilfredse naboer fik medhold af Miljø- og Fødevareklagenævnet i en klage over projektet.
Tavs miljøminister
Men trods ministerens gode intentioner er Roskilde-borgmester Tomas Breddams forhåbninger om en anlægslov dalet igen.
- Jeg har bare svært ved at se, at hun har embedsapparatet med sig, altså hele det bureaukratiske lag. Så jeg er meget bekymret for, om vi får en anlægslov.
- Vi synes ikke rigtig, der er nogen bevægelse i den her sag. Jeg sidder i disse dage til klimatopmøde for hele verdens borgmestre (C40-mødet i København, red.) Der snakker vi praktiske klimaløsninger, og så er det frustrerende, at vi kan snakke om sikringer af den ene og den anden slags, og så har vi noget her, som er så oplagt, og hvor vi bare kunne komme i gang, siger Tomas Breddam, Soc.dem.
Det har onsdag ikke været muligt at få et interview med miljøministeren for at få et klart svar på, om en anlægslov er skrinlagt. Men hos Miljøministeriet oplyser man, at en anlægslov alligevel ikke vil kunne få projektet til at skride hurtigere frem. En udlægning man hos Roskilde Kommune er lodret uenig i.
- Det ser vi meget forskelligt på. Altså vi har jo fået rådgivning fra ministeriet tidligere, og vi står stadig her, siger Tomas Breddam og peger over på den forladte byggeplads.
Lang sagsbehandling af klager
Med en anlægslov vil man kunne se bort fra klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og det vil der komme igen, hvis man skal søge om tilladelse til projektet på vanlig vis, har en af de utilfredse naboer tidligere gjort klart over for TV 2 Lorry.
Sagsbehandlingen af klager kan tage op til et halvt år, og dermed kan man ifølge Roskilde Kommune heller ikke nå at få diget klar til næste vinter. En vinter fra eller til gør en stor forskel for de udsatte beboere, fortæller digelagets formand.
- Vi har mange borgere her i området, som bliver dårlige, bliver deprimerede og ligger søvnløse. Børnene bliver urolige i skolen og mister fokus. Så det har store konsekvenser for rigtig mange borgere her i området, siger Philip Lange Møller.
Hos Miljøministeriet er man omvendt også nødt til at tage hensynet til de få utilfredse naboer med i sine overvejelser om en anlægslov, lyder det.
- Hvis man vil afskære en klageadgang, hvor man er bekendt med, at nogen vil klage, kan man da i hvert fald stille spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, når man i loven netop har indsat en mulighed for at beskytte borgerne ved, at der er en klageadgang, siger Hans Erik Cutoi-Toft, områdechef ved Kystdirektoratet.
Borgmester Tomas Breddam mener dog også, at det bør vægte, at langt de fleste beboere brændende ønsker sig et dige.
Men er formålet med en anlægslov i virkeligheden ikke bare at lukke munden på de mennesker, der er i deres gode ret til at være imod det her projekt?
- Nej, man kan sagtens klage, også selvom man laver en anlægslov. Men jeg synes ikke, det kan være meningen, at så få mennesker skal tage så mange mennesker som gidsler i denne her meget komplicerede juridiske sag, siger Breddam.
Inviteret til møde
I løbet af onsdagen er både Roskilde-borgmesteren og digelagets formand blevet inviteret til møde hos miljøministeren fredag i denne uge.
Her vil Philip Lange Møller gøre et sidste forsøg på at overtale hende til at lave en anlægslov. For han tør næsten ikke forestille sig alternativet.
- Så er det jo, jeg ser de der udsigter, hvor vi ser mange, mange år frem, hvor vi har et projekt stående, der bare ikke hjælper mod stormflod. Det er helt ubærligt, siger han.
Efter de oprindelige planer skulle digebyggeriet allerede have været klar til at beskytte Jyllinge Nordmark mod oversvømmelser denne vinter.
