Frosten kommer: Gode råd fra forsikringen

Hold dig opdateret på husejerens pligter, når frosten for alvor sætter ind.

Kong Vinter har gjort sit indtog, og dermed er det også tid til at stille skarpt på, hvad du som boligejer skal huske, når frosten sætter ind.

Vi har samlet nogle gode råd fra Forsikringsoplysningen herunder:

Mellem klokken 7-22 har man som grundejer ansvar for at rydde sne på sit fortov - undtagen på helligdage, der kan du sove helt til klokken 8.

Skulle det alligevel ske, at nogen kommer til skade på din grund, er det din ansvarsforsikring, der går ind og dækker skaden.

Men vinter-pligterne stopper ikke her.

- Udover snerydning af fortove og isbekæmpelse, er der også den vigtige situation, hvor der er faldet sne, som begynder at tø, og som ligger på tage, og som kan falde ned. Og der har du altså pligt til at gøre, hvad du kan for enten at få sneen væk eller spærre fortovet af, hvis der er risiko for at få enten istapper eller sne i hovedet, siger Ole Vidstrup, konsulent i Forsikringsoplysningen.

Parkerede biler derimod er en helt anden sag.

- Hvor folk parkerer deres biler, det er ikke husejernes problem. Det er bilens kaskoforsikring, der kommer til at betale for bulen i taget, hvis man altså har sådan en, siger Ole Vidstrup.

Også indenfor i boligen er det vigtigt at være opmærksom, hvis ikke Kong Vinters indtog skal blive en dyr affære.

- Uopvarmede rum er ikke dækkede, hvis der sker en frostskade, hvor rørene sprænger. Der skal være tale om opvarmede rum. Og en uisoleret skunk, der kan det bestemt godt tænkes, der kommer frost, som gør at det sprænger. Så vil der i princippet ikke være dækning, siger Ole Vidstrup.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik