Frontalt sammenstød: En person kørt på hospitalet med politieskorte

En varevogn og en personbil er kørt frontalt sammen på Rute 16 i Hillerød.

En voldsom ulykke fandt lørdag morgen sted på Rute 16 fra Hillerød mod København.

En varevogn og en personbil er kørt frontalt sammen, og uheldet skaber lige nu massiv kø på motortrafikvejen, som er en forlængelse af Hillerødmotorvejen.

Vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad, oplyser, at en person er kørt til Rigshospitalet med politieskorte.

- Et af køretøjerne er kommet over i den forkerte vejbane, men vi er i tvivl om, det er personbilen eller kassevognen, det er noget vi er ved at undersøge. VI mangler at få afhørt de sidste, siger Søren Bjørnestad til TV 2 Lorry.

En voldsom ulykke lørdag morgen, hvor en varevogn og en personbil kørte frontalt sammen.
En voldsom ulykke lørdag morgen, hvor en varevogn og en personbil kørte frontalt sammen.
Foto: Presse-fotos.dk

Lang kø

Tilstanden hos føreren af personbilen betegnes som kritisk, og ifølge TV 2 Lorrys oplysninger er bilen rullet rundt flere gange i forbindelse med sammenstødet.

Og trafikken snegeler sig afsted.

Sådan ser køen ud lige nu på Hillerødmotorvejens forlængelse.
Sådan ser køen ud lige nu på Hillerødmotorvejens forlængelse.
Foto: Presse-fotos.dk

- Køen vokser og vokser derude. Vi ville godt kunne sige, at vi bliver hurtigt færdige med oprydningen, men det tager tid at måle tingene op og finde ud af, hvad der er foregået. Vi har en bilinspektør på vej ud til stedet for at undersøge ulykken nærmere, og lige nu dirigerer vi færdslen ud på Roskildevej, siger vagtchefen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik