Frivillige hænder bestormer Roskilde Festival

Vil du lange burgere over disken for Roskilde Skiklub eller måske sandwich for JGI-Gymnastik ved årets Roskilde Festival, så er løbet ved at være kørt. Foreningerne melder stort set alle ud, at der allerede nu, seks uger før festivalen går i gang, er »udsolgt,« hvad angår mulighederne for at arbejde frivilligt - og det er tidligere end normalt, skriver DAGBLADET Roskilde.

- I de 35 år jeg har været med, har vi aldrig haft så mange frivillige på nuværende tidspunkt, siger formand for Himmelev Badminton Klub, Claes Jensen, som skal bruge 280 frivillige.

I JGI-Gymnastik har man 14 dage tidligere nået de 170 frivillige foreningen skal bruge og Roskilde Skiklub har så mange at de gerne vil dele lidt ud .
- På den første halvanden time vi havde åbent for tilmelding fik vi 100 tilmeldinger, og nu har vi 100 på venteliste, siger Thomas Nielsen.

Roskilde Festival beskæftiger selv omkring 7000 frivillige, og også her oplever man en ekstraordinær stor interesse for at være frivillig.

- Normalt har vi et tilmeldingsskema via vores hjemmeside, hvis man er interesseret i at arbejde frivilligt - dette har vi end ikke åbnet i år. Vi har ganske enkelt alle de frivillige, vi skal bruge, siger kommunikationschef for Roskilde Festival, Christina Bilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik