Frivillige gav Søerne en tiltrængt oprydning

En gruppe frivillige affaldshelte trodsede vind og vejr og gjorde en god indsats.

Der er altid snask og affald at finde i Søerne i København, men nu skal det væk.

Derfor var frivillige fra organisationen Nordic Ocean Watch ude i weekendens blæsevejr for at samle skrald op ved Fredens Bro.

- Jeg gik en tur ved søen forleden dag og kunne se, der lå bunkevis af plastik af affald. Vi synes, det er rigtig ubehageligt at se på, og derfor arrangerede vi det her clean up-event og spurgte, om ikke der er en nogen, der kunne have lyst til at hjælpe os med at fjerne det, siger Regitze Andersen fra Nordic Ocean Watch, som har været med at til organisere affaldsindsamlingen.

Regitze Andersen fra Nordic Ocean Watch.
Regitze Andersen fra Nordic Ocean Watch.
Foto: TV 2 Kosmopol

Søerne er hjemsted for adskillige dyr både fisk og fugle. Og det er snart yngletid for alle fuglene. Der er de ifølge de frivillige ekstra vigtigt at få affaldet væk fra vandet, så søerne kan blive indflytningsklare til fugleungerne.

- Affaldet er dårligt for miljøet og dyrene, der færdes i søerne. Lige nu begynder fulgene snart at yngle, og alt det plastikaffald gør, at fuglene kan vikles ind i det, eller de forveksler det mad, og så ender det i deres maver, siger Regitze Andersen.

Mange frivillige trodsede blæsevejret.
Mange frivillige trodsede blæsevejret.
Foto: TV 2 Kosmopol

Hverken hun eller de andre frivillige føler de går glip af noget her i weekenden ved at gå og indsamle affald. Tværtimod synes de, det er enormt hyggeligt.

- Det er sjovt at gå rundt sammen, og samtidig gør vi en god gerning. Og så spredes det jo også som ringe i vandet, ved at andre kan se, hvad vi gør og tænker måske over, hvor de gør af deres eget affald næste gang, siger Regitze Andersen.

Der blev fyldt en masse store affaldssække op med skrald, som folk har smidt ved søerne.
Der blev fyldt en masse store affaldssække op med skrald, som folk har smidt ved søerne.
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik