Frivilligcenter i kamp for at overleve

Det nystartede Frivilligcenter i Hillerød står til at miste to tredjedele af sit budget næste år.

Det frivillige sociale arbejde fik en økonomisk
saltvandsindsprøjtning fra staten med en tre-årig pulje til
oprettelse af nye frivilligcentre. Blandt de centre, der blev
oprettet landet over, var Hillerød Frivilligcenter, der nu har
eksisteret i et års tid. Men når satspuljen udløber ved
årsskiftet, er fremtiden uvis for centret, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- To tredjedele af vores budget i år kommer fra satspulje-midlerne. Vi har derfor
søgt Hillerød Kommune om, at de udskifter deres tilskud på
250.000 kroner med en grundfinansiering til centrets drift på
800.000 kroner. Men alle ved jo, at Hillerød Kommune er hårdt
trængt, siger frivilligcenterets leder Anette Nielsen.Når
Hillerød byråd fredag tager på budgetseminar lyder oplægget
således, at næste års budget skal 100 millioner kroner under,
hvad en almindelig fremskrivning af drift og anlæg foreskriver.
Også de øvrige frivilligcentre i Nordsjælland er usikre på deres
økonomi til næste år. - Vores budget indeholder kommunale
tilskud og de såkaldte Puf-midler fra Velfærdsministeriet, som
er målrettet det frivillige sociale arbejde. Men på trods af, at
der er kommet 16-17 nye centre til, så er puljen den samme, så
det kan betyde, at alle får mindre penge til næste år, siger Jan
Most, der leder Frivilligcenteret i Græsted.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik