Friskole bliver talentfabrik for fodboldklub

Efter sommerferien åbner en ny københavnsk friskole for børn, der "brænder for deres sport og gerne vil kombinere det med en skolegang, hvor ambitionerne om at lære og blive dygtig er lige så høje som de sportslige ambitioner", skriver Kristeligt Dagblad.

Den nye skole, B.93's Skole og Idrætsakademi, satser åbenlyst på elever med særlige evner inden for fodbold og tennis, og lige så bemærkelsesværdigt er kravet om, at eleverne også skal være klar til at hænge i med de boglige skolefag.

"Vi kommer til at gøre noget på skoleområdet, som ingen andre har gjort før, i hvert fald ikke i Danmark," siger Johnny Wetterstein Hansen, formand for B.93 og initiativtager til den nye skole, og tilføjer:

"Vi har i B.93 i mange år været gode til at finde og udvikle de talenter, som i dag render rundt i superligaklubber og på landsholdet. Men som verden er skruet sammen i dag, ser vi et behov for at kunne give et samlet tilbud, så de får trænet deres sport rigtig meget, men samtidig får den undervisning, som gør, at de kan tage en mellemlang eller lang videregående uddannelse."

Hvad angår de sportslige ambitioner kræver skolen, at børnene har talent for fodbold eller tennis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik