Frikirkerne er nemlig ved at blive storleverandører
af nye danske sangtalenter, skriver Kristeligt Dagblad.Og rejsen
fra kirkerne til de store tv-show er da heller ikke lang, mener
journalist og forfatter til bogen "Frikirker for alle", Svend L.
Madsen.
- I frikirkerne er der tradition for USA-inspirerede
fællessange, som er rytmiske og melodiøse. De er ofte styret af
de unge talenter i kirken, som derved bliver udfordrede og
scenevante i den lokale kirke.
Derfra mener jeg ikke, skridtet
er så stort til en scene i et talentprogram, forklarer han.Før
Laura Arensbak Kjærgaard har blandt andet Simon Mathew vundet
det danske melodi grand prix og talentkonkurrencen "Scenen er
din". Også Lene Nørrelykke, der deltog i "Stjerne for en aften",
og countrysanger Ester Brohus har slået deres navne fast i den
danske musikbranche.
Alle har de en baggrund i
frikirkemenigheder.Ifølge rektor for rytmisk musikkonservatorium
i København, Henrik Sveidahl, løber der en naturlig linje fra
sanger i en frikirke til et liv i musikbranchen.- Det virker som
en meget indlysende vej i forhold til den musiktradition, man
har i frikirkesamfund med for eksempel gospelsangen, som er en
grundlæggende rytmisk tradition, fortæller Henrik Sveidal, der
gennem tiderne har haft en del ansøgere fra
frikirkemiljøer.
Peter Steinvig Poulsen er organist i Karlslunde
Strandkirke og selv medlem af en frikirke. Han ser en langt
større kreativitet og åbenhed i frikirkemiljøet end i for
eksempel folkekirken.
- I frikirkemiljøet er der et stort råderum
for unge til at eksperimentere og være kreative, hvorimod det i
folkekirken mere er klassisk korsang med regelrette linjer og
konservatorieuddannede undervisere, der har helt specifikke
holdninger til, hvordan kirkesang skal være, vurderer han.Cirka
25.000 danskere er i dag tilknyttet en af frikirkerne uden for
folkekirken. Det to største er Pinsekirken og Baptistkirken.