Fremtidens SOSU'er bestemmer selv deres arbejdstider

Jobbet som SOSU-medarbejder skal gøres mere attraktivt, mener Egedal Kommune. Derfor lader kommunen nu de ansatte råde over deres egne arbejdstider.

Kan man selv vælge, hvornår man kommer og går, så bliver det endnu sjovere at gå på arbejde. 

Det er hvert fald et af argumenterne bag et nyt tiltag i Egedal Kommune, der siden maj måned har ladet kommunens SOSU-medarbejdere råde over deres egne arbejdstider. 

- Jeg tænkte over hvad der ville være det fedeste for mig, hvis jeg selv skulle arbejde. Og der var det helt klart, hvis jeg selv kunne planlægge mine arbejdstider, siger Carsten Theis Gaardboe, der er teamleder på den nye ansættelsesform. 

Større frihed i jobbet som SOSU

Ansatte i den nye form, Team EVA, har mulighed for selv at planlægge deres vagter i et 12-ugers rul, hvor de selv kan vælge mellem at arbejde dag, aften og nat. 

I løbet af de 12 uger kan de ansatte vælge, at de i en periode arbejder mere end normalt - og dermed har andre perioder med længere fri. 

En af de medarbejdere, der i maj gik fra almindelige arbejdsvilkår til den nye fleksible løsning er Lucia Rosso. Og for hende har det givet en markant større frihed, at have mulighed for at planlægge tidlige arbejdsdage. 

- Jeg elsker at kunne hente mine børn tidligt og få noget mere ud af dagen. I år har jeg valgt at holde fri i julen og være sammen med hele min italienske familie. Om jeg vil arbejde 20 timer den ene uge og så 40 timer den næste - det styrer jeg selv, fortæller hun. 

Hele landet mangler SOSU'er

Blandt alle kommuner på landsplan, tegner der sig et billede af, hvordan det med tiden kun er blevet  en større udfordring at rekruttere inden for SOSU-området. 

En rundspørge fra Kommunernes Landsforening viser, at mere end 70 procent af kommunerne mener, at det nu er blevet sværere at ansætte personale inden for ældreområdet end for bare tre år siden. 

Samtidig er det en område, hvor mange arbejder deltid, og hvor der er et højt sygefravær. 

Tidligere på året fortalte vi om, hvordan øget travlhed og stress medvirker til et rekordhøjt sygefravær blandt SOSU-medarbejderne. 

I klippet her kan du høre Ingrid Thrane, fællestillidsrepræsentant på Nordsjællands Hospital i Hillerød fortælle, hvad hun mener er årsaget til det høje sygefravær blandt de ansatte.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik