Fremtidens skoler er megaskoler

På Amager har Københavns Kommune netop sendt et forslag om en megaskole med 100 klasser, 11 spor og 2.140 elever til høring. Alternativt kan der blive tale om to skoler med hver fem-seks spor. De fire skoler er Dyveskolen, Gerbrandskolen, Højdevangens Skole og Sundbyøster Skole. Hans Henrik Kølle, bestyrelsesformand på Gerbrandskolen, er stærk modstander af sammenlægningen:
»Vi synes, det strider mod et lærings- og nærhedsprincip. 2.100 elever er en kæmpestor skole, som en ledelse ikke har nogen mulighed for at have overblik over,« fortæller Hans Henrik Kølle til Information.
Men hvis megaskolen på Amager bliver en realitet, vil den få mange ligemænd. Over hele landet er der tilløb til skoler med over 1.500 elever, fortæller Niels Egelund, forsker på Aarhus Universitet, DPU:
»Tendensen startede for nogle år siden, hvor man begyndte at lave fælles skoleledelse for mindre skoler. Nu har det udviklet sig til, at det også sker på store skoler,« siger han.
Det er dårlig økonomi, der tvinger kommunerne til at smelte skolerne sammen.
Per Kjeldsen, pædagogisk psykolog og medlem af pædagogik og uddannelsestænketanken Sophias ledelse, mener, at det er et problem, når man samler en stor mængde elever i en institution:
»Man ser efterhånden på skolen som en indlæringsfabrik i stedet for en kulturinstitution, der skal sikre børns dannelse,« siger han til Information.
Per Kjeldsen frygter for tendensen og tror, at et miljø med over 2.100 elever vil påvirke eleverne negativt:
»Tænk, hvis vi en dag står med ene kæmpeskoler. I store institutioner vil børnene fremme deres behov for at tænke på sig selv, fordi de ikke kan forholde sig til store grupper. Indlæringen og dannelsen tager skade, når man går i en kæmpeskole,« mener han.