Fremtidens Høje Taastrup

Tasstrups fremtid drøftes i dag her på Taastrup Teater Foto: TV2/Lorry

I dag skal det diskuteres, hvordan Høje Taastrup skal se ud i fremtiden.

Borgere, foreninger, lokalpolitikere og mange andre drøfter de udfordringer, som kommunen står over for frem mod 2050.

Specielt klima er på dagsordenen - og hvordan man skaber et bæredygtigt samfund.

Høje Taastrup er en klimakommune og har for eksempel satset på energirenovering af daginstitutioner.

Workshoppen er en del af det landsdækkende projekt DK2050.

Det sker fra kl 16 på Taastrup Teater.