Fremover må man parkere med to hjul på fortovet i Gribskov

Gribskov Byråd sagde mandag aften ja til nye parkeringsregler i Gribskov Kommune. Formålet er at gøre det lettere at komme frem på smalle veje.

Fremover må bilister parkere med to hjul oppe på fortovene i byerne i Gribskov Kommune. Det besluttede byrådet mandag aften.

Formålet er ifølge formand for Udvikling, By og Land Pernille Søndergaard (NytGribskov) at gøre det lettere for køretøjer at passere hinanden på smalle veje.

- Vi har en del smalle veje i kommunen, hvor de nye regler vil gøre det lettere for bilister at passere hinanden. De kan samtidig også gøre det mere sikkert for cyklister, fordi der generelt vil blive mere plads, siger Pernille Søndergaard.

Skal stadig vise hensyn

Hun er godt klar over, at det også betyder, at der bliver mindre plads på fortovet:

- Vi skal naturligvis også tage hensyn til for eksempel kørestolsbrugere og borgere med barnevogn. Derfor er jeg glad for, at vi udvidede det oprindelige forslag med 20 centimeter, så der nu skal være i alt 120 centimeters fri passage på fortovet, siger Pernille Søndergaard.

Kommunen sender nu de nye regler til godkendelse hos politiet.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik