Fredsring om Islamisk Trossamfund

Det er signalet om fællesskab, der er i fokus, lyder det fra initiativtagerne bag lørdagens fredsring.

Lørdag eftermiddag blev der dannet en halv kilometer lang fredsring om Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter, efter at stedet søndag blev udsat for et brandattentat.

Fredsringen er planlagt for at sætte fokus på solidaritet og samhørighed. Det fortæller to af arrangørerne bag begivenheden til Ritzau.

De håber, at arrangementet kan skabe mere fællesskab på tværs af befolkningsgrupper.

- Jeg håber, vi kan sende et signal om, at vi ikke ønsker et polariseret samfund. I hverdagen har man hele tiden fokus på forskellige befolkningsgrupper. Hvis du er arbejdsløs, så er du doven. Hvis du er muslim, så er du fremmed. Men vi er alle sammen forskellige fra hinanden, og det er det, vi prøver at fortælle, siger Niddal El-Jabri, der er den ene af de tre initiativtagere til fredsringen.

Opbakning er vigtig

Det handler om opbakning, det fortæller Jette Møller, som er formand for SOS mod Racisme:

- Det er vigtigt, at bakke op om muslimerne i denne her situation og vise, at vi står sammen.

Imran Shah, som er talsmand for Islamisk Trossamfund, sagde til TV 2 Lorry i dag:

- Det er imponerende, at så mange på en lørdag med høj sol har valgt at komme herud og være med til at sende et stærkt signal.

Fredsringen begyndte klokken 15.00 og opløses kort inden klokken 16.00. Indtil videre forløber alt roligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik