00:42

Flygtninge og studerende skal dele bolig på Frederiksberg. Video: Illustration: ONV Arkitekter og 2+1 Idébureau.

Visualisering af konceptet Venligbolig Plus, som skal opføres i Frederiksberg Kommune. Foto: Illustration: ONV Arkitekter og 2+1 Idébureau.

1 af 4

Frederiksberg bygger fællesbolig til studerende og flygtninge

Flygtninge og studerende skal bo dør om dør i såkaldte venligboliger på Frederiksberg.

Allerede næste år skal de efter planen stå klar - 51 små deleboliger med plads til 51 studerende og 51 flygtninge.

Boligkonceptet hedder Venligbolig Plus og er et særligt boligkoncept, hvor flygtninge og studerende skal bo dør om dør.

Venligbolig Plus består af arkitektegnede boligkuber på 33 kvadratmeter med to værelser, toilet/bad, fælles køkken/opholdsrum og altan. Derudover er der fællesrum med vaskeri, tagterrasser og et fælleshus. 

- Idéen er enkel. Både flygtninge og studerende mangler gode billige boliger i byen. Med Venligbolig Plus bygger vi billige deleboliger af høj kvalitet, hvor flygtninge og studerende bor dør om dør og indgår i en buddy-ordning. Her deles man om opgaverne og hjælper hinanden i hverdagen. Det holder huslejen nede på 2.500 kroner om måneden og styrker integrationen, fortæller Søren Rasmussen og Johan Galster, der står bag Venligbolig Plus.

Visualisering af konceptet Venligbolig Plus, som skal opføres i Frederiksberg Kommune. Foto: Illustration: ONV Arkitekter og 2+1 Idébureau.

Mandag aften besluttede et politisk flertal i Frederiksberg Kommune, at boligerne skal ligge på Roskildevej 54 på Frederiksberg. 

For at sikre, at beboerne også kommer hinanden ved, så skal der laves en mentorordning. 

- Den studerende kan hjælpe flygtningen med at tage vedkommende med i en fodboldklub, eller introducere ham eller hende for et netværk eller lignende. Alle de ting, vi der er født og opvokset i Danmark gør og ikke tænker nærmere over, siger Michael Vindfeldt, 2. viceborgmester på Frederiksberg (Soc. dem.)

Visualisering af konceptet Venligbolig Plus, som skal opføres i Frederiksberg Kommune. Foto: Illustration: ONV Arkitekter og 2+1 Idébureau.