Foto: Frederik Mathiasen Nielsen

Frederik vil afskaffe ministerpension - 60.000 bakker ham op

Frederik Mathiasen Nielsen fra Rødovre har oprettet et borgerforslag om afskaffelse af ministerpension. På ti dage har flere end 60.000 skrevet under på det.

Fredag i sidste uge oprettede 38-årige Frederik Mathiasen Nielsen og en gruppe venner et såkaldt borgerforslag om afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn. Et forslag der i skrivende stund har fået 60.078 støtter.  

Idéen opstod under en middag, hvor snakken især gik på de igangværende forhandlinger om overenskomster for offentligt ansatte. 

- Vi kom til at tale om, hvad der er rimeligt og ikke rimeligt. Flere af mine venner arbejder i det offentlige, og vi talte blandt andet om mobilitetskravet, der er en del af forhandlingerne. Nogle af os havde så set et andet borgerforslag om afskaffelse af uddannelsesloftet, og så opstod idéen om et borgerforslag om afskaffelse af ministerpensionen, fortæller Frederik Mathiasen Nielsen, der bor i Rødovre. 

Læs også Flere hundrede demonstrerer foran KL: “Vi kan gøre en forskel”

Otte eller 37 års optjening

En minister har efter et enkelt års funktionstid ret til livslang ministerpension.

Beløbet er i dag 88.750 kroner om året fra efterlønsalderen. Fra folkepensionsalderen lyder ministerpensionen på 78.191 kroner om året - resten af livet. Og det er altså, hvis man kun har været minister i et enkelt år. Pensionen stiger for hvert år på ministerposten. Hvis man har været minister i otte år eller mere, får man det højeste beløb på 326.389 kroner årligt fra efterlønsalderen og 282.979 kroner om året fra folkepensionsalderen. 

Det tager til sammenligning en statstjenestemand 37 år at optjene samme pension. 

- Det er uretfærdigt, fordi det er en ret, ministrene optjener på meget kort tid. Alle andre skal arbejde i virkelig lang tid for at optjene den ret, lyder det fra Frederik Mathiasen Nielsen, der selv arbejder med it i en privat virksomhed. 

Derudover får ministerbørn i dag en årlig pension på 16.255 kroner, hvis de er under 21 år, når ministeren selv går på pension.

Sådan her ser borgerforslaget ud:

 

"Det er ikke realistisk"

Hvis et borgerforslag får 50.000 støtter på 180 dage, skal de enkelte partier i Folketinget tage stilling til, om de vil fremsætte det som et beslutningsforslag.

I det her tilfælde krævede det blot ti dage at opnå flere end 60.000 støtter. 

- Jeg synes, det er fantastisk, at det er gået så hurtigt. Det viser, at selvom emnet har været oppe og vende før, så er det ikke uddebatteret, fortæller Frederik Mathiasen Nielsen. 

Han mener, at ministerpensionen skal erstattes af en almindelig arbejdsmarkedspension, som politikerne selv skal indbetale til.

- Det vil give en følelse af retfærdighed og rimelighed blandt befolkningen, hvis politikerne sætter sig selv i samme situation som borgerne, lyder det fra Frederik Mathiasen Nielsen.

Han tror dog ikke på, at det rent faktisk kommer til at ske. 

- Det er ikke realistisk, at politikerne vil afskaffe ministerpensionen. Men borgerforslaget betyder, at debatten kommer op igen, og den er skarpere den her gang, fordi forslaget kommer fra borgerne. Det vil gøre, at jeg ved, hvor jeg skal sætte mit kryds ved næste valg, afslutter han. 

Fakta om borgerforslag

Ordningen om borgerforslag går ud på, at alle personer med stemmeret til folketingsvalg kan stille et borgerforslag, hvis mindst tre personer vil være medstillere af forslaget, og det overholder reglerne for ordningen.

Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg herefter støtter borgerforslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen.

Forslaget bliver ikke automatisk fremsat i Folketinget, fordi det har opnået 50.000 støttere. Det skyldes, at grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.