Fredensborg sløjfer 100 stillinger.

Der er ingen valgflæsk i Fredensborg Kommune, hvor borgerne får både en skattestigning på 0,8 procent på personskatten og 100 færre stillinger i kommunen.

Til gengæld lover de politiske
partier bag budgetforliget, at de vil rette op på mange års
nedslidning af veje og offentlige bygninger, og de lover at
lægge nogle penge til side i kassebeholdningen, der i år var
faretruende tæt på at være tom.

Samtidig undgår politikerne at
skære antallet af undervisningstimer i folkeskolen ned til
lovens minimumskrav, skriver Frederiksborg Amts Avis.- Det er
ikke sjovt.

Det er det værste, jeg har været med til nogensinde,
men vi har været nødt til at skære ind til benet for at få
balance i økonomien.

For os har det været vigtigt, at der kommer
orden i økonomien en gang for alle, så vi ikke hvert år skal ud
i besparelser og skattestigninger, siger Thomas Lykke Pedersen
(S), borgmesterkandidat for Socialdemokratiet.

Sammen med SF, Det
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
borgerlisten Focus Fredensborg står han bag budgetforliget, der
er indgået uden om Venstre og Konservative og dermed også
borgmester Olav Aaen (V).

Med budgetforliget har flertallet i
Fredensborg Kommune udnyttet den mulighed for at hæve skatten
med 44 millioner kroner, som Indenrigsministeriet forleden
tildelte den økonomisk trængte kommune.

Skattestigningen bliver
en af de største i landet, og det forsøgte Venstre og
Konservative at undgå ved at tilbyde et kompromis, hvor
skattetrykket blot steg med 0,5 procentpoint. Det ville
imidlertid kræve besparelser ud over de 100 stillinger, og det
ønskede flertalsgruppen ikke. Beslutningen ærgrer Venstres
spidskandidat, Carsten Wulff.

- Vi mener, at det vil gavne
kommunen med et budget, som hele byrådet står bag og dermed er
forpligtet af, siger Carsten Wulff til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik