Fredensborg ikke gebyrgrib.

I går blev Fredensborg Kommune udråbt som den store gebyrgrib
i DR-programmet Kontant.

Men nu viser det sig, at den titel kunne mange andre kommuner
også få.

Et par fra Fredensborg skal betale 27.170 kroner i gebyr for
en tilladelse til at bygge deres drømmehus.

I nabokommunerne koster den samme tilladelse meget mindre -
helt ned til en tiendedel.

Fredensborg forklarer, at det høje gebyr skyldes, at ansøgerne
skal betale den fulde pris for byggetilladelsen, uden tilskud,
også kaldet kostægte pris.

Og den forklaring holder ifølge bygningsinspektør Erik
Scheldon fra Gladsaxe. For i andre kommuner er byggetilladelser
støttet af skattepenge:

- Størrelsesordnerne lyder ikke forkerte, hvis man har den
forudsætning, at det skal være kostægte. Hvis man har det, er
det op til den enkelte kommune at fastsætte gebyret, siger Erik
Scheldon til P4 København.