Fredag aften bliver regnfuld – men vi slipper for skybrud

Himlen åbner sig fredag aften, men der er ikke udsigt til skybrud.

Bor man i Lejre, Roskilde, Frederikssund, Køge eller Solrød, kan man godt berede sig på en fredag aften af den vådere slags.

Men man behøver ikke være bekymret for oversvømmelser. 

For selv om TV 2 Vejret melder om risiko for kraftig regn, er der ikke overhængende risiko for et decideret skybrud i TV 2 Lorrys sendeområde.

Det vurderer meteorolog Thomas Mørk, TV 2 Vejret.

- Det er ret sikkert, at der kommer byger, men de vil næppe blive så intensive, at man kan kalde det skybrud, siger han til TV 2 Lorry.

Flot weekendvejr forude

Uvejret, der senere på aftenen kommer til Sjælland, befinder sig i øjeblikket over Jylland og Fyn, og vil ud på aftenen nå Roskilde-egnen.

- Det vil tage meget af luften ud af uvejret, at det først kommer hertil ud på aftenen, hvor det er blevet koldere, bemærker Thomas Mørk.

Der vil komme mellem 10 og 20 mm regn i de områder, der får mest - og ifølge TV 2 Vejrets prognoser vil regnvejret stilne af senest i timerne lige efter midnat.

Resten af weekenden bliver i øvrigt ganske pæn.

- Vi venter tørvejr og nogen sol lørdag. Temperaturen vil være lidt lavere end i dag – 17-19 grader. Søndag vender varmen tilbage. Det ligner, at vi kommer over 20 grader, måske helt op på 22 grader, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik