Frank Jensen klar til at jævne Bispeengbuen: ”Gør intet godt for bydelen”

Bevæbnet med ny rapport, der sætter en pris på at tunnellægge Bispeengbuen og frigive nedgravet å, vil Københavns overborgmester presse på for at få lov til at bygge.

Motortrafikvejen Bispeengbuen, der i tredje sals højde leder trafik ind og ud af København, kan snart være fortid. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen - Ritzau Scanpix

Frank Jensen er fortaler for at lede Bispeengbuens trafik i en tunnel og frigive gemt å, og nu vil han arbejde for at få projektet realiseret med hjælp fra staten.

Det fortæller han til TV 2 Lorry, efter en ny analyse fra revisionsfirmaet Ernst & Young har sat et prisskilt på visionen om at grave motortrafikvejen Bispeengbuen mellem Nørrebro og Frederiksberg ned i en tunnel og frigive Ladegårdsåen, der lige nu løber under den buldrende trafik.

- Det vil give mulighed for at lave et helt fantastisk byrum, som bliver dejligt at opholde sig i, og som vil give liv og fællesskab i en ellers lidt trist bydel. Det vil betyde et kæmpe løft for området og dem, der bor der, siger overborgmesteren.

Afhængigt af tunnelens længde og antal af vejbaner samt salg af retten til at bygge på de grundarealer, der opstår oven på, vurderes prisen for kommunerne København og Frederiksberg til at ligge på mellem 940 millioner kroner og 1,38 milliarder kroner – en pris, hvor statens tilsagn om 200 millioner kroners bidrag er regnet med.

Det er penge, som Københavns socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen, nu vil arbejde på at få lov til at kunne bruge på projektet, fortæller han.

- Som jeg hører det, er der både opbakning til, at staten går ind i projektet i den afgående regering og i Socialdemokratiet. Så når der kommer en ny regering, vil jeg sætte mig sammen med Frederiksberg Kommune og den nye regering og få sat gang i projektet.

Et bud på, hvordan Ladegårdsåen kan fungere som rekreativt område og skybrudssikring, hvis Bispeengbuen nedgraves i en tunnel - her den korte udgave. Foto: Rambøll for Borgerinitiativet Åbn Åen

- Jeg synes, det er helt naturligt, at staten er en del af så stort et byggeprojekt, som i øvrigt handler om at fjerne statens vej. Det vil jeg rigtig gerne indgå i sammen med Frederiksberg Kommune, siger Frank Jensen.

Anlægsloft kan lægge dæmper på byggeplaner

Overborgmesteren peger dog på, at det for Københavns Kommune er en forudsætning at få dispensation fra anlægsloftet for at kaste penge i projektet.

Anlægsloftet, der fastsættes af regeringen, sætter nemlig rammerne på, hvor mange penge kommuner må bruge af kassebeholdningen på byggeopgaver.

- Jeg vil anbefale mine kolleger på rådhuset, at vi går ind i det her projekt. Men det er under forudsætning af, at finansieringen ikke må tælle med i vores anlægsloft, for så bliver projektet på bekostning af nye skoler og daginstitutioner og andre velfærdsinstitutioner, som vi har hårdt brug for, siger Frank Jensen.

Hvad er anlægsloftet?

Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.

 

Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. 

Samme budskab har politikere i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg tidligere påpeget.

- Kommunerne København og Frederiksberg har penge på kistebunden til at realisere det her fantastiske projekt, når staten også går ind og laver en medfinansiering. Men det er klart, at det at få lov til at bygge projektet samtidig ikke må gå ud over vores muligheder for at renovere skoler, anlægge cykelstier med videre, udtalte radikales Ruben Kidde til TV 2 Lorry onsdag.

Det er tidligere sket, at både Københavns og Frederiksberg kommuner har fået lov at bygge store projekter uden om anlægsloftet, blandt andet ved metrobyggeriet.

Ladegårdsåen, som den gik langs det, der nu er Ågade, kan ved en nedgravning af Bispeengbuen igen frigives, så den kan fungere som grønt område og skybrudssikring.

Gør intet godt for bydelen

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for udsigten til at jævne den store betonkonstruktion med seks vejbaner i tredje-fjerde sals højde.

Blandt andet har Berlingskes arkitekturanmelder Holger Dahl kaldt Bispeengbuen ”det mest fantastiske stykke vej i København.”

- Intet andet sted i København føles byen på samme måde som en storby, skriver han i en klumme i avisen.

Bispeengbuen blev anlagt mellem 1970 og 1972. Foto: Allan Moe - Ritzau Scanpix

Den køber den københavnske overborgmester dog ikke.

- Byen forandrer sig jo hele tiden, og selvfølgeligt skal vi være omhyggelige med at passe på byens sjæl og bevare det gamle i det nye. Men for mig er Bispeengbuen ikke bevaringsværdig og gør ikke noget godt for de bydele, den skærer igennem. Så jeg synes, at der er meget mere at vinde ved at fjerne den end ved at bevare den, siger Frank Jensen.

Den seks-sporede motortrafikvej Bispeenguen leder i tredje-fjerde sals højde trafik fra området ved Hillerødgade og Borups Allé i Nordvest til Ågade, der deler bydelene Nørrebro og Frederiksberg.

Bispeengbuen er opført i beton mellem årene 1970 og 1972 over engen af samme navn, hvor vandløbet Ladegårdsåen løber fra Damhussøen og munder ud i Peblinge Sø.

02:28

Indslag fra november 2018: Københavns og Frederiksberg kommuner har længe presset på for at få revet Bispeengbuen ned - og nu åbner regeringen også op for en nedrivning.

Luk video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik