Fra storbrand til vild luksus: Kom indenfor i palæ-lejligheder

Den var igang med en omfattende ombygning. Så brændte den. Nu står den indflytningsklar med vilde luksuslejligheder. Få et smugkig ind i Holsteins Palæ.

Det skabte store overskrifter, da der i 2016 udbrød brand i Holsteins Palæ fra 1687.

Den fredede og historiske bygning i Stormgade i København var sågar i fare for at styrte sammen. 

Heldigvis overlevede palæet, og nu er nogle af de fyrstelige ejerlejligheder i færd med at blive overdraget til dets kommende beboere. 

Læs også Historisk bygning i Stormgade risikerer at styrte sammen

Sådan ser der ud

Her vil de blive mødt af vild luksus.

Særligt én af lejlighederne skiller sig ud: Den 386 kvadratmeter store 1. salslejlighed, der fordeler sig over 4 sale, 2 store soveværelser, to badeværelser, gæstetoilet og køkken.

De første to billeder er fra denne lejlighed, mens de to sidste er fra en "mindre" lejlighed på 224 kvadratmeter. 

Lejlighed på 386 kvadratmeter. Foto: Johan Fridolin

Lejlighed på 386 kvadratmeter. Foto: Johan Fridolin

Lejlighed på 224 kvadratmeter. Foto: Johan Fridolin

Lejlighed på 224 kvadratmeter. Foto: Johan Fridolin

Den store lejlighed er solgt og vil blive overdraget ved årsskiftet. Nogle af lejlighederne fik beboere tidligere i år eller er igang med at blive flyttet ind i. Men der er også lejligheder, der stadigvæk er til salg, deriblandt lejligheden på 224 kvadratmeter. 

Læs også Brand i stormgade: Nu undersøges brandårsagen

'Noget af et puslespil'

 Der er et detaljeniveau, man sjældent ser på moderne byggeri

Maria Brunander, adminstrerende direktør i COPI

Holsteins Palæ blev opført for den holsteinske familie, og over porten hænger Holsteins våbenskjold. Det har også været ejet af kongefamilien. 

Luksusen er da også skabt med stor respekt for ejendommens oprindelig historie og udseende, fortæller Maria Brunander, der er projektudvikleren bag ejendommen og administrerende direktør i COPI. 

- Der er et detaljeniveau, man sjældent ser på moderne byggeri, siger hun til TV 2 Lorry.

Palæet var allerede under ombygning, da der udbrød brand i 2016. Det satte arbejdet gevaldigt tilbage, men nu kan de sidste penselsstrøg forhåbentlig snart være sat. Ved nytår vil stilladset være væk og afsløre bygningens beigefarvede facade og okkergule vinduer fra den oprindelige farvepalet.

Maria Brunander fortæller også, at alle træpaneler og døre har været taget ud og afrenset, da der også her er tale om de originale. 

- Der har været skilte på alt, hvilken væg og værelse, det er taget fra. Så det er noget at et puslespil, siger hun.

- Men det har været sindssygt sjovt at arbejde med noget, hvor man bringer det tilbage til sin oprindelse.

Læs også Stormgade genåbnet efter storbrand

Læs også Interaktivt kort: Her er de dyreste lejligheder i regionen