Fra skrot til præmie: K.B. Hallen modtager prestigefyldt stålpris

En international dommerkomite er enige om, at det er den genopførte K.B Hallen som skal have overakt den fornemme stålpris i Bruxelles til efteråret.

Det var en totalskadet K.B. Hallen, som efter en altødelæggende brand i 2011 ikke stod til at redde.

Siden da har et stort genopførselsarbejde af den ikoniske bygning været i gang, og i december 2018 kunne en ny K.B. Hallen indvies.

Og nu, lidt mere end et halvt år efter åbningen, står K.B. Hallen i samarbejde med Christensen & Co. Arkitekter, Rambøll, Einar Kornerup, og Give Stålspær til at modtage den anerkendte og meget prestigefyldte pris blandt stålfolk, Den Europæiske Stålpris.

Det er ECCS, The European Convention for Constructional Steelwork, som står bag prisen.

De berømte buer i forstærket stålkonstruktion.
De berømte buer i forstærket stålkonstruktion.
Foto: Niels Nygaard

Karakteristiske buer stiller store krav

Netop stålkonstruktionen har været en kæmpe udfordring for genopførelsen af hallen.

Den karakteristiske buede form på hallen har stillet store krav til stålkonstruktionens styrke, og fremstår nu i en mere moderne og sikker udgave.

quote Det er bestemt en tilfredsstillelse at vores løsninger anderkendes i branchen

Hans Exner

En søjlefri udkragning af 1. salen, som giver følelsen af en ’svævende’ etage mod Øst og Nord, er en af grundene til, at prisen går til K.B. Hallen for kreativ og exceptionel anvendelse af stål ved genopførelsen af den ikoniske bygning.

- Vi er stolte af det skulderklap det er, at K.B. Hallen er udvalgt blandt Europas fremmeste stålprojekter. Den buede form som er så karakteristisk for hallen har absolut været en udfordring for ingeniørdesignet. Derfor er det bestemt en tilfredsstillelse at vores løsninger anderkendes i branchen, siger Hans Exner, fagprojektleder for stålproduktionerne på K.B. Hallen.

Beton skal sikre naboerne nattero

Det er ikke kun udtrykket som har ændret sig i den nye K.B Hallen.

Også markant mindre støj fra hallen kan naboer se frem til. Et tungt betontag skal nemlig sikre den nødvendige lyddæmpning for K.B. Hallens naboer.

Kombinationen af stålbuer og betontag er dermed optimal hvad angår styrke og lyd. Desuden kan den nye scene flyttes rundt.

Prisoverrækkelsen finder sted den 14. oktober i Bruxelles.

Tv 2 Lorry har fulgt genopførelsen af den ikoniske K.B Hallen. Herunder kan du se, eller gense indslaget:

Efter en ødelæggende brand i 2011 er K.B. Hallen på Frederiksberg nu tilbage. Som Fugl Føniks har en nybygget hal rejst sig af asken, men kan K.B. Hallen version 2.0 leve op til sin ikoniske forgænger?

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik