Fra kunst til stjernekig: Her er syv anbefalinger i Gribskov

Gribskov kommune byder på alt fra lokal kunst til stjernekig og sjældne fugle. Få syv anbefalinger til, hvad du kan opleve i Gribskov.

Få et kig til stjernerne fra Wieth-Knudsen Observatoriet.

 

Sommeren er i fuld gang, og i den anledning besøger TV 2 Lorry alle kommunerne i vores sendeområder. Vi har fået borgmestrene til at anbefale tre spændende steder i deres kommuner, og så får vi også anbefalinger fra borgerne om, hvad man kan opleve i deres kommune.

I andet sommerprogram er vi taget til Nordsjælland for at besøge Gribskov kommune. Her står der masser af kunst, historie og natur på programmet.

Kunst i Filéten

Lokale kunstnere i Gilleleje udstiller sommeren igennem malerier og skulpturer i Fiskernes Filétfabrik. Malerierne hænger på vægge, der er lavet af omkring 4-5000 sildekasser, som er med til at sikre autentisk stemning til kunstudstillingen.

Udstillingen er at finde fra den 29. juni til den 11. august klokken 11:00 – 22:00 alle dage.

Se mere her

Lokale kunstnere udstiller i Fiskernes Filétfabrik.

 

Esrum Kloster & Møllegaard

Esrum Kloster & Møllegaard har en lang og spændende historie. Tilbage i Middelalderen var klosteret under pavens beskyttelse. Men med reformationens nedlæggelse af Danmarks klostre fik klosteret en ny skæbne. Kong Frederik 2. rev størstedelen af klosterkomplekset ned, hvorefter klosteret blev hans Nordsjællandske jagtslot. Siden da har Esrum Kloster blandt andet fungeret som Amtstue, hvorfra der blev opkrævet skatter, og som et brand- og bombesikkert skjul for Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseets særlige dokumenter. I dag er Esrum Kloster & Møllegaard en oplevelsesattraktion, hvor man kan se udstillinger, opleve arrangementer og blive taget med tilbage i tiden.

Se mere her

Masser af historie på Esrum Kloster & Møllegaard.

Nordsjællands Fuglepark

Oplev 2000 forskellige fuglearter i Nordsjællands Fuglepark, der er en privatejet Zoologisk Have. Her kan man blandt andet opleve fine påfugle, sjældne sommerfugle, guldsmede og dværgpapegøjer. Ud over de mange fuglearter kan man også opleve mindre pattedyr, som kænguruer og egernaber, og se en større samling krybdyr.

Se mere her

I Nordsjællands Fuglepark er der omkring 2000 forskellige fuglearter.

Esrum-Tisvildevejen

Hvis sjælen trænger til noget ro i sommerferien, så har Nordsjælland måske løsningen. Esrum-Tisvildevejen er en pilgrimsrute, der fører dig igennem skove, langs søer og forbi små landsbyer. Ruten er cirka 65 eller 82 kilometer, alt efter hvilke etaper man vælger. Det er altså mange skridt til at få lidt zen i sindet.

Se mere her

Ro og smuk natur på pilgrimsruten i Nordsjælland.

Wieth-Knudsen Observatoriet

Wieth-Knudsen Observatoriet blev bygget i 1959 og ligger i udkanten af et sommerhusområde i Tisvildelunde langt fra storbyernes gadelamper, så man kan nyde himlen og stjernerne. Observatoriet er opkaldt efter astronom Dr. N.P. Wieth-Knudsen, som er et stort navn i USA efter at NASA gjorde brug af hans viden. Wieth-Knudsen anvendte observatoriet frem til sin død i 1993, hvorefter hans enke, fru Inger Wieth-Knudsen, overdrog det til Astronomisk Selskab.

Se mere her

Få et kig til stjernerne fra Wieth-Knudsen Observatoriet.

 

Kulturhavn Gilleleje

Der er kultur på programmet i Kulturhavn Gilleleje. Her er der både biograf, kunstudstillinger, folkebibliotek og mulighed for gode musikoplevelser.

Se mere her

Der er både film, musik og bøger i Kulturhavn Gilleleje.

Solnedgang set fra Annisse Kirke

I Gl. Annisse ved en af landsbyens gamle kirker, Annisse Kirke, kan man nyde en smuk solnedgang ud over Arresø, som er Danmarks største sø.

Se mere her

Se solen gå ned over Danmarks største sø.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik