Fra fiskeri til iværksætteri: Designere på venteliste for butik i gamle skure

Et svindende fiskerierhverv har tvunget Hundested Havn til at genopfinde sig selv. I stedet er en masse up coming-kunstnere inviteret indenfor.

I maj rykkede guldsmed Christina Bendix ind i et nyrenoveret redskabsskur på Hundested Havn. Side om side med en masse andre kunsthåndværkere i området Propellen.

Butikkens interiør og smykkerne ligner noget fra indre København. Men Christina Bendix faldt for det rå havnemiljø i Hundested:

- Jeg kunne selvfølgelig godt have åbnet i København, men der er bare rigtig mange, der gør det i København. Så jeg synes, det var spændende at gøre tingene på en anden måde. Og så tror jeg bare i hele taget, at jeg blev fascineret af miljøet.

Guldsmed Christina Bendix overtog i maj sin butik i et af de gamle redskabsskure på Hundested Havn. 
Guldsmed Christina Bendix overtog i maj sin butik i et af de gamle redskabsskure på Hundested Havn. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Designere på venteliste 

Det er en stolt havnefoged, der viser rundt i den gade midt på Hundested Havn, hvor der langsomt kommer flere og flere butikker til. Designerne driver mod en relativt lille husleje butik i et af de gamle redskabsskure til fiskeudstyr.

Gaden er et symbol på den forvandling, som Hundested Havn har været igennem de senere år. Det har krævet kompromisser og diskussioner at overbevise de gamle fiskere om, at et fortsat liv på havnen krævede nyt blod. Men nu ser alt arbejdet og idéerne altså ud til at have fået vind i sejlene.

- Vi har 20 iværksættere lige nu. Men de udviklingsplaner, vi har, er, at gaden skal fortsætte længere ud, for vi har så mange på venteliste. Så i øjeblikket er det rigtig fedt at være havnefoged på Hundested Havn, lyder det fra Søren Brinks.

Keramiker Dorthe Hybel har indrettet sig med en kombination af butik og værksted. men der kommer tit så mange nysgerrige forbi, at hun skal øve sig i også at få noget fra hånden. 
Keramiker Dorthe Hybel har indrettet sig med en kombination af butik og værksted. men der kommer tit så mange nysgerrige forbi, at hun skal øve sig i også at få noget fra hånden. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Havnefogeden tager os på en guidet tur gennem gaden, hvor mange af butikkerne er som små tidslommer fyldt med klassisk håndarbejde. I en af butikkerne sidder to vævere, der blev uddannet tilbage i 1970’erne. I butikken Leather Goods er sadelmager Karina Sørensen i gang med at nærstudere et par virkelig gamle sandaler, som en kunde har slidt op og ønsker sig en nøjagtig kopi af.

Det er havnens ambition, at det på sigt skal være et brand i sig selv, at håndværket er blevet fremstillet i Hundested.

- Vi skal blive ved med at hæve barren, så hvis du skal have et specialdesignet bord, så skal du til Hundested, lyder visionen fra havnefoged Søren Brinks.

Fredag den 6. juli sendte TV 2 Lorry hele udsendelsen fra Hundested Havn. Se hele programmet her. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik