Ekstra rejsetid: Trafikuheld skaber lang kø på motorvej

Et færdselsuheld skaber torsdag morgen lang kø på Holbækmotorvejen. Politiet opfordrer til at man finder andre veje.

Opdatering 9.15: Køen er ifølge vejdirektoratet afviklet nu.

Oprindelig artikel:

Politi og redningsberedskab er torsdag morgen rykket ud til et færdelsuheld på Holbækmotorvejen mod øst ved afkørsel 1 - Hvidovre Hospital. 

Vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi oplyser, at tre biler er impliceret i ulykken. Ulykken er sket i førte vognbane, mens anden vognbane lige nu bliver brugt til redningskøretøjer. 

Derfor er blot en vognbane åben for trafik. 

- Det skaber en hel del kø. Det er i forvejen et sted, hvor der vil være kø på det her tidspunkt. Derfor må man forvente en del ekstra rejsetid, siger vagtchef Søren Enemark til TV 2 Lorry. 

- Vi gør altid, hvad vi kan for at gøre arbejdet så hurtigt som vi kan.  

Vejdirektoratet meddeler at man tidligst forventer oprydningsarbejdet er færdigt klokken 9.00. 

Ifølge Københavns Vestegns Politi er der ingen meget alvorligt tilskadekommende. 

- Der er en i en bil, der har nakkesmerter. Vedkommende skal frigøres, lyder det. 

 
 
Foto: Google maps

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik