Forurening af Esrum Sø får nyt tjek

150 gram om året eller seks kilo om året. Hvor meget af det ekstremt giftige stof arsen, der hvert år flyder ud i Esrum Sø, er et åbent spørgsmål, som nu skal undersøges nærmere.

Arsenen stammer fra virksomheden
Collstrop, der indtil 1976 imprægnerede træ og tømmer tæt ved
Esrum Sø. Grunden har været indhegnet og lukket for
offentligheden i mange år, men usikkerheden om, hvor meget arsen
der siver til søen, skal nu væk, siger Jørn Gettermann, direktør
for Koncern Miljø under Region Hovedstaden.Månedsbladet Samvirke
offentliggjorde i september sidste år de nye - højere - tal for
udsivningen, og det gav fornyet debat om grunden, der af
Miljøstyrelsen vurderes til at være den forurenede grund i
Danmark, som vil være dyrest at rense. Helt op til 250 millioner
kroner anslog Miljøstyrelsen i 2005 prisen for en oprensning
til.- Problemet med den seneste undersøgelse, der viser et
udslip på op til seks kilo per år i regnfulde år, er, at den -
som det er helt normalt for den type undersøgelser - bygger på
en række antagelser og forudsætninger. Skruer du lidt på
antagelserne, kan du få et væsentligt anderledes resultat.
Derfor er der behov for mere præcise målinger, og dem vil vi
levere, siger Jørn Gettermann.Region Hovedstaden er derfor i
færd med at udarbejde et måleprogram for grunden og de grøfter,
der fører vand fra den forurenede grund til Esrum Sø.- Vi kan
dog allerede sige, at der ikke sker udsivning til området med
naturlegepladsen Eghjorten. Der sker en nedsivning til
grundvandet, men ikke til grundvand, som er udlagt til
drikkevandsindvinding, siger Jørn Gettermann.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik