Fortsat problemer hos S-tog: Her er der indsat togbusser

Siden mandag har S-tog været ramt af problemer med en nedrevet køreledning. Problemerne fortsætter tirsdag.

Siden mandag har en nedrevet køreledning mellem Brøndby Strand Station og Avedøre Station betydet, at S-tog-passagerne har skullet benytte togbusser.

Mens alle tog var aflyst på Linje A hele mandagen, er der tirsdag morgen lukket op for togtrafikken igen.

Men ifølge Banedanmark er der kun et spor lige nu, og det betyder, at der er reduceret drift på Linje A og E.

Passagerer der skal til Vallensbæk Station og Åmarken Station, skal derfor stadig benytte togbusser frem til i eftermiddag, oplyser Banedanmark.

Man kan godt køre hele vejen i tog fra Køge til København, men togene stopper ikke på Vallensbæk eller Åmarken, så skal du derhen, er løsningen at stå af på enten Friheden Station, Avedøre Station og Brøndby Strand Station, hvorfra man kan tage togbusser til de to respektive stationer.

- Det er fortsat den nedrevet køreledning, der volder os problemer. Det er ærgerligt for os alle, men vi arbejder på højtryk på at få det ordnet hurtigst muligt. Som det ser ud nu, vil driften være reduceret frem til kl. 13, siger Christopher Mortensen, der er pressemedarbejder i Banedanmark.

Christopher Mortensen anbefaler, at man i dag benytter sig af rejseplanen, når man skal ude og køre med Linje A og E.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik