Forsyning Helsingør bygger ud for 600 millioner kroner

Forsyning Helsingør ligger på flere forskellige adresser, men med det nye forsyningscenter samles det hele ét sted.

Mandag aften vedtog Helsingør Byråd at Forsyning Helsingør kan gå i gang med at bygge et nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør.

Både lokalplanforslaget og kommuneplantillægget er godkendt af Byrådet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Et helt nyt biomasseanlæg skal ligge ved siden af det nuværende kraftvarmeværk. Anlægget vil koste 520 millioner kroner.

Der skal også bygges et driftscentret, med administration og mandskabsfaciliteter. Den del vil koste omkring 100 millioner kroner.

Byggeriet kan komme til at rage godt op i landskabet. Lokalplanen giver mulighed for at kedelbygningen til biomasseanlægget kan blive 40 meter høj og skorstenen til anlægget bliver 58 meter.

Også driftscentret bliver betragteligt i højden. 24 meter er der givet tilladelse til.

Beboere i området frygter mere støj og øget trafik. Derfor stillede den konservative Anders Drachmann forslag om, at tilkørsel af flis sker fra klokken 19 til klokken 6 morgen, af hensyn til trafikken på Kongevejen.

Det forslag stemte han dog kun selv for.

Lokalplanen mulighed for, at der etableres en genbrugsplads . Det er der ikke politiske flertal for lige nu.