Forsvundne ponyer fundet

De tre ponyer, som forsvandt fra et stutteri i Vallensbæk lørdag aften, er fundet.

De tre ponyer blev fundet i en grøft nær Store Vejleå ikke langt fra deres fold.

Ponyerne er meget afkræftede og har behov for intensiv dyrlægebehandling. Det fortæller Stutteri-ejer Rita Straten til TV 2 Lorry.

- Vi er utrolig lettede og glade, og vil gerne sige mange tak til alle dem, der har hjulpet med eftersøgningen.

Ponyerne blev fundet af en pige, der havde tilknytning til stutteriet, og som var taget ud for at lede efter hestene.

De måtte have hjælp til at komme op af grøften, da de var for afkræftede til at komme op ved egen hjælp, det fortæller politiet.

Ikke stjålet alligevel

Stutteri-ejerne Sarah Straten og hendes mor Rita Straten fik et chok da de kom hjem lørdag aften og ponyerne var væk, og de frygtede, at hestene var blevet stjålet.

En efterlysning af hestene blev lagt på facebook, og opslaget blev delt næsten 10.000 gange.

Hvordan de tre ponyer endte i en grøft vides ikke, men noget kunne tyde på, at nogen har lukket dem ud af deres fold.

- Selve indhegningen er intakt, der er ikke noget der tyder på at folden er brudt op. Så det er muligt, at nogen har lukket dem ud, siger vicepolitikommissær Steen Ørskov fra Københavns Vestegns Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik