Forsvundne Alice er fundet død i skov

Folk på spadseretur fandt kvindelig i Geels Skov i Nordsjælland. Der er tale om kvinde, som er meldt savnet.

 
Nogle mennesker, der var ude at gå i skoven, fandt mandag liget af en kvinde i Geels Skov ved Holte i Nordsjælland.
En identifikation mandag aften fastslog, at den døde er den 65-årige Alice Pedersen fra Hørsholm, der har været forsvundet siden tirsdag før påske.
Kvinden er ikke set, siden hun tirsdag ved 8-tiden om morgenen forlod sit hjem for at tage til gymnastik i København.
Hun havde både dankort og mobiltelefon med, men telefonen har været slukket, og der er ikke hævet på dankortet. Da der ikke kom livstegn fra kvinden, udsendte politiet onsdag en efterlysning af hende.
- Der er ikke tegn på, at der er sket en forbrydelse, siger vagtchef Palle Jørgensen, Nordsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik