Forsvundet på 5. døgn: Dortes mand havde håbet på nyt i dag

Dorte Larsens mand havde håbet, at hun måske ville henvende sig til sin læge i dag. Men det er endnu ikke sket.

Det er fem dage siden, Dorte Larsen gik fra sin bopæl i Kastrup og ikke vendte tilbage. 

Fem dage, hvor familien hver dag har håbet på et livstegn. Men både politiets efterforsking og private eftersøgninger har ikke givet resultat. 

- Der er intet nyt, alle er på bar bund, siger hendes mand Claus Schjølin Larsen til TV 2 Lorry. 

Han havde ellers håbet, at der her på den første hverdag efter nytår kunne komme nyt om hustruen. 

- Jeg havde håbet, at hun havde søgt hjælp hos sin læge, at hun havde gemt sig i de her dage og ventet på, at var åbent. Det kan ske i løbet af i dag, men så havde hun nok allerede gjort det, siger Claus Schjølin Larsen, der fortæller, at lægen er orienteret om, at hun er forsvundet. 

Set på videoovervågning

45-årige Dorte Larsen, der er mor til tre, forlod hjemmet på Gemmas Alle i Kastrup omkring klokken 10.23 d. 29. december. 

Hun skulle blot trække lidt frisk luft, men siden har hun været sporløst forsvundet. Naboens overvågning fangede et sidste glimt af hende, da hun gik forbi.

Dorte Larsen har mørkt hår og er 164 centimeter høj. Hun var iført en sort jakke af mærket Tommy Hilfiger med pelskant på hætten, da hun forsvandt. Hun havde ingen hue på og har heller ikke medbragt hverken telefon eller pung, oplyser ægtemanden.

Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte politiet på 114. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik