Forsvundet landsby kan være fundet

00:22

En gammel landsby er blevet omtalt i skrifter fra middelalderen. Nu har arkæologer formentlig fundet ruinerne fra den. Det skriver Videnskab.dk.

Spor fra tre gårde omkranset af en landsbygrøft markerer det, arkæologer tolker som centrum af en middelalderlandsby ved navn Tollerup i det sydøstlige Frederikssund på Sjælland.

Gamle skrifter vidner om, at gårdene angiveligt tilhørte byens magthavere. En af kældrene til den største gård er formentlig blevet anvendt til opbevaring af inddragede skatter i form af naturalier. 

Læs også Nu kan alle donere træer til ny statslig folkeskov ved Greve

- Det interessante ved fundet er, at vi har nogle meget gamle skriftlige kilder, der åbner op for en helt anderledes forståelse af fundet, end det vi kan tolke alene ud fra udgravningen, siger Gunvor Christiansen, der er arkæolog ved Roskilde Museum (ROMU), til Videnskab.dk. 

Landsbyen er første gang nævnt i 1086, og gårdene, arkæologerne har fundet, er fra senmiddelalderen og renæssancen – altså fra år 1400 til 1600.

Ifølge Gunvor Christiansen er der ikke gjort mange lige så velbevarede fund af kældre uden for de store købstæder i Danmark. 

Læs også Bevar Sømosen: Over 150 borgere laver menneskering i protest

I dag ved man ikke, hvorfor Tollerup blev opgivet, men en række gamle kilder vidner om, at byen eksisterede.

Blandt de gamle kilder, der måske kan knytte sig til fundet, er et brev fra kong Knud den 4., som gav landsbyen i gave til biskoppen i 1086. Derudover er der en række skattelister fra Tollerup, der omtaler seks gårde og en hovedgård, som muligvis er brugt til opbevaring af inddraget skat.

Ved siden af de tre gårde ligger en grusgrav, som ifølge Gunvor Christiansen kan være årsagen til, at arkæologerne ikke kan finde de resterende tre gårde. 

Læs også Se eksplosionen: Her ryger toppen af 250 år gammelt træ

- Sammenligner vi med andre gårde fra samme periode, må en af gårdene være den hovedgård, der omtales i skrifterne. Det er et kvalificeret bud, fordi gården er så stor, som den er, siger hun.

De tre gårde er omkring fem meter brede og 15-20 meter lange, men hovedgården har et kælderareal på 50 kvadratmeter. Hovedgården har også ydervægge med så stærkt et fundament, at der må have været en førstesal, forklarer Gunvor Christiansen. 

Læs også Lang venteliste for at få sin hest spist af løver

Selvom landsbyen af en ukendt grund er blevet opgivet, er kældrene blevet liggende. Til stor glæde for arkæologerne ligger kældrene så langt nede i jorden, at plove fra landbrugsudstyr gennem tiden ikke har ødelagt dem, fortæller hun.
En anden arkæolog, der ikke har været med til udgravningen, finder fundet interessant.

- Vi har masser af udgravninger fra tidligere perioder. For eksempel stenalderen og bronzealderen. Men desværre ikke fra middelalderen, fordi husene blev bygget på en anderledes måde. Så det hører til sjældenhederne at finde en landsby som denne, siger Nils Engberg, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet. 

Læs også Grundejere lukker ulovligt af for skov og naturområder

Arkæologerne kan se, at kældrene har været fyldt op med ting. Blandt andet to kværnsten fra en mølle, plovskærere og en masse andre brugsting fra landbrug, forklarer Gunvor Christiansen.

Derudover har arkæologerne fundet spor af lergulve, ovne og brudstykker af kakkelovnsfliser med religiøse motiver – herunder en præst.

- Det var meget typisk for perioden i 1500-tallet, at man havde religiøse motiver, forklarer Gunvor Christiansen. Den forklaring støtter Nils Engberg op om. Overordnet er middelalderen kendetegnet ved, at det var den tid, hvor kristendommen tog til i styrke.

- Det er i denne periode, vi får en fast kongemagt og en centraladministration. Vi får landet inddelt i bispedømmer som eksempelvis Roskilde og Lolland Falster Stift. Snart bliver der dannet en regering, og vi begynder derfor så småt at se en samfundsstruktur, som den vi kender i dag, forklarer han til Videnskab.dk. 

Læs også Ny pulje: Del din skjulte naturperle med andre