Forsvaret: Har du oplysninger om ubåden?

Forsvaret vil gerne i kontakt med folk, der har viden om, hvor ubåden Nautilus kan befinde sig.

Fredag morgen er en stor eftersøgning i gang efter den privatbyggede ubåd Nautilus.

Ubåden blev meldt savnet natten til fredag klokken 02.30, da den ikke var vendt tilbage til aftalt tidspunkt. 

Forsvaret hører meget gerne fra personer, som har oplysninger om, hvor ubåden kan befinde sig.

Det skriver Ritzau.

Til TV 2 siger Christer Haven, presserådgiver ved Værnsfælles Forsvarskommando, at det er uvist, hvor mange personer der er ombord på den forsvundne ubåd, men man forventer, at der er mindst to personer med.

Angiveligt er ejeren af ubåden om bord sammen med en journalist.

- Den blev set af et krydstogtskib i Københavns havn torsdag klokken 20.30. Og så er den muligvis blevet set længere ude i Øresund omkring klokken 01 i nat, lyder det fra Christer Haven.

Ifølge vagthavende ved Forsvarets Operationscenter var der også planlagt en sejlads med ubåden til Bornholm fredag klokken 14.

- Men det lader til, at der også var planlagt en uofficiel sejlads tidligere, fordi vi har to observationer på den. Det kan enten være, at de bare ikke er til at komme i kontakt med nu, eller at der er sket en søulykke, lyder det. 

Flere fartøjer skal sættes ind

Det er Marinehjemmeværnet fra Dragør, der leder efterforskningen i Øresund.

Eftersøgningen begyndte klokken 04.30, og klokken 07.30 havde bådene søgt i halvdelen af Køge Bugt og området sydvest for Amager.

Bådene bruger en såkaldt side-scan-sonar, som kan identificere objekter på havbunden.

- Nu går vi mod nogle dybe huller længere oppe i Øresund, hvor vi sætter gummibåden i vandet og bruger sonar til at søge undervandet, fortæller fartøjsfører John Strøbæk fra Marinehjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Ud over de tre både og helikoptere, der deltager i eftersøgningen, vil flere af Marinehjemmeværnets fartøjer nu blive alarmeret.

Opfordrer private til at hjælpe

Ifølge TV 2, opfordrer Forsvaret danskere, der har adgang til en båd med sonar, til at lede efter den forsvundne ubåd Nautilus i Københavns Havn.

- Hans seneste udsagn er, at han ville dykke omkring Middelgrundsfortet, så der intensiverer vi eftersøgningen. Og hvis folk vil hjælpe til, er de meget velkomne, siger Christer Haven.

- Jo flere vi har ude at lede efter ham, jo bedre, siger Christer Haven til TV 2.

Artiklen er opdateret. Vi har tidligere fortalt ubådsejerens navn, men har nu slettet det, fordi han er sigtet for drab.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Magnus Buhl Hansen

playMagnus Buhl Hansen blev dræbt af vanvidsbilist på Langebro - retssagen er udskudt

20200216-111000-L-1920x1280we

Fire mænd dømt i spektakulær sag om kokain fra fragtskib

Skyderi i Brønshøj

Skud og knivstik i nat: To mænd bragt på hospitalet - fem kræves fængslet

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere