Forstå mandat-systemet: Hvem, hvordan og hvor mange vælges i dit område?

Hvordan veksles stemmer i din valgkreds til sæder i Folketinget? Forstå systemet med kreds- og tillægsmandater her.

Når folketingskandidaterne i din storkreds skal kæmpe om et sæde i salen på Christiansborg, er der to måder, hvorpå de kan opnå et af de mandater, der udgør det danske parlament.

Der er kredsmandater, og så er der tillægsmandater. De to fordeles på forskellige måder.

Hvis vi starter med at trække de fire nordatlantiske mandater der tildeles kandidater fra Færøerne og Grønland fra Folketingets i alt 179 mandater, efterlader det de danske kandidater med 175 ledige pladser.

Af dem fordeles 135 som kredsmandater, mens 40 tildeles som tillægsmandater.

Herunder får du et hurtigt crash course i de to begreber, så du er bedre rustet til at følge og fortolke aftenens valgresultat.

Hvad er et kredsmandat?

Kredsmandatet er et slags direkte mandat, som partier og kandidater opnår gennem stemmer i en given storkreds.

 

Antallet af kredsmandaterne er geografisk afgrænset og antallet af kredsmandater på spil i hvert område er udmålt på forhånd.

 

Der er ti storkredse i Danmark. Hver storkreds har et antal kredsmandater alt efter kredsens størrelse.

 

Når valgresultaterne er opmålt bliver kredsmandaterne så fordelt på partierne, alt efter hvor mange stemmer partierne har opnået i storkredsen.

 

Kredsmandatet bliver ikke påvirket af partiets resultat på landsplan. Det betyder, at et parti eksempelvis godt kan få en kandidat i Folketinget på baggrund af et godt valgresultat i én storkreds, selv hvis partiets valgresultat på landsplan er under spærregrænsen.

 

Kilde: Folketingets hjemmeside

Hvor mange kredsmandater er på spil i min storkreds?

Der er fire storkredse i TV 2 Lorrys område:

 

  • Københavns Storkreds har 16 kredsmandater
  • Københavns Omegns Storkreds har 11 kredsmandater
  • Nordsjællands Storkreds har 10 kredsmandater
  • Sjællands Storkreds har 20 kredsmandater

 

Kilde: Retsinformation

Men hvad er et tillægsmandat så?

De i alt 40 tillægsmandater er i modsætning til kredsmandaterne ikke tilknyttet bestemte storkredse. Hvor kredsmandaterne fordeles ud fra valgresultatet i den enkelte kreds, fordeles de 40 tillægsmandater ud fra, hvor mange stemmer et parti får på landsplan.

 

Lidt forsimplet forklaret tager man stemmetal for de partier, der nåede over spærregrænsen på to procent og dividerer med 175 (som jo er det samlede mandattal fraregnet de fire nordatlantiske), og gennem en mandatnøgle finder man frem til det antal tillægsmandater, hvert parti er berettiget til.

 

Okay. Så langt så godt.

 

Hver landsdel har nu på forhånd fået tillagt et antal tillægsmandater som kan fordeles. Hovedstaden (hvor Københavns-, Københavns Omegns-, Nordsjællands- og Bornholms Storkreds ligger i) har 11. Sjælland-Syddanmark (hvor Sjællands-, Fyns- og Sydjyllands Storkreds ligger i) har 15. Landsdel Midtjylland-Nordjylland har 14.

Okay. Men hvem bliver så valgt?

Det afhænger af, hvorvidt partierne opstiller kandidaterne ud fra enten det, der kaldes ’prioriteret sideordnet opstilling’ eller som ’partiliste’.

 

Det normale er, at partier benytter sig af sideordnet opstilling.

 

Her fordeles partistemmerne i hver kreds ud på de enkelte kandidater, alt efter hvor mange personlige stemmer kandidaterne har fået fra vælgerne.

 

Hvis man som kandidat har fået flest stemmer, får man altså det første mandat – og så fremdeles. Ved sideordnet opstilling er de personlige stemmer altså ret afgørende for kandidaterne.

 

Kun to partier – Enhedslisten og Stram Kurs – bruger opstilling på partiliste.

 

Ved dette opstillingssystem vælger partierne selv, i hvilken prioritet og rækkefølge kandidaterne opstilles. På den måde fordeles partiernes mandater i højere grad oven fra og ned, da personlige stemmer er mindre afgørende for, hvem der får mandaterne.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik