Regeringen vil forsøgsvis lade unge helt til 16 år stemme ved kommunalvalg. Det skal ikke blot styrke de unges deltagelse i demokratiet, men også sikre, at flere af dem bliver valgt til byrådene.
- Vi vil høre, om der er nogle kommuner, som vil være med til et forsøg, hvor unge helt ned til 16 år kan deltage i de kommunale valghandlinger, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og tilføjer:
- I forvejen har kommunerne en stor del af ansvaret for børn og unges hverdag, og det her kunne være en måde at gøre deres deltagelse mere forpligtende.
Dermed sætter Margrethe Vestager handling bag ordene i det nye regeringsgrundlag om, at S-R-SF-regeringen vil "skabe grundlag for forsøg med unges deltagelse i lokale afstemninger".
Samtidig afventer regeringen anbefalingerne fra den såkaldte Valgretskommission, som i december kommer med sine anbefalinger om mulige ændringer i deltagelsesformer, afstemningsformer og valgretsalderen netop med henblik på at styrke de unges demokratiske deltagelse.
- Man skal tage regeringsgrundlagets ord helt bogstavelig: Vi vil gerne være med til at udvikle demokratiet, så også de unges deltagelse styrkes og udvikles - også selv om de ikke kan stemme til Folketinget, siger økonomi- og indenrigsministeren.
Selv om de 18 til 30-årige udgør 20 procent af befolkningen, så er kun 5 procent af pladserne i byrådssalene besat af unge under 30 år.
I Norge stemte de 16 til 17-årige - som et forsøg - i september 2011 ved lokalvalgene i 20 kommuner.
Før valget var kun 8,3 procent af byrådsmedlemmerne i disse forsøgskommuner mellem 18 og 30 år, en andel som nu er vokset til 14 procent. Samtidig satte de - med en stemmeprocent på 57 procent - valgrekord for unges normale valgdeltagelse.
Der skal næste gang være kommunalvalg i Danmark i 2013.
