Piger og drenge bliver behandlet ens i daginstitutionen Vandværket, i det næste stykke tid. For at undersøge, hvordan de normalt bliver præget.På grund af deres køn. Foto: Scanpix

Her er der ikke forskel på drenge og piger

Piger og drenge skal lære at lege på nye måder. Og de ansatte skal ændre adfærd. Så det ikke gør nogen forskel, om det er en dreng eller en pige.

Små piger og drenge har deres særlige mønstre. Når de er sammen, og når de leger. Men hvad sker der, hvis de voksne i rummet begynder at behandle begge køn helt ens? 

Det får de nu testet i en københavnsk institution, der hedder Vandværket. Her prøver de ansatte i det næste stykke tid at være meget bevidste om at behandle drengene og pigerne på samme måde. Det skriver Politiken.

Vi har været mere tilbøjelige til at tage pigerne ind til os og kramme dem

Line Vestergaard, pædagogisk leder, daginstitutionen Vandværket  

Og det gælder både når de er i fysisk kontakt med børnene, og når de leger og taler med dem.

Et opgør med faste forestillinger om piger og drenge

Ideen er at få en adfærd ind i daginstitutionen, der gør op med kønsstereotype forestillinger om,  hvad piger og drenge kan lege.  

Læs også Skoleeksperiment går viralt: 1.klasse sultede en hel dag

Det sker blandt andet ved at sørge for, at legetøjet på stuen er blandet på tværs af det, som mange opfatter som traditionelt drenge- og pigelegetøj. Så kassen med togbanen står ved siden af kassen med dukker.

Daginsitutionen Vandværket er forsøgsinstitution. Og en del af et pilotprojekt under Københavns Kommune.

De ansatte skal arbejde systematisk

Det betyder, at de ansatte i løbet af de næste uger systematisk skal arbejde med at udvikle det, der hedder en mere "kønsnyanceret" pædagogisk praksis. 

Konkret har institutionen udvalgt tre områder. Her forsøger de at skabe nye muligheder for børnenes udvikling.

Første punkt er legetøjet. Her forsøger pædagogerne nu at inviterere børnene med i alle slags lege. Uanset om det er en dreng eller en pige.

Forsker observerer

Forud for pilotprojektet har daginstitutionen Vandværket haft besøg af en forsker fra Professionshøjskolen UCC.

Hun har observeret pædagogernes måde at være sammen med børnene på. Og hun kunne blandt andet se, at de ansatte gav piger og drenge forskellig trøst. 

Pædagogisk leder Line Vestergaard på Vandværket siger:

- Vi har været mere tilbøjelige til at tage pigerne ind til os og kramme dem. Til drengene har vi i højere grad haft tendens til at sige: "Slog du dig ? Op igen og af sted med dig".

Da Line Vestergaard blev uddannet for omkring tyve år siden, hed det sig, at pigers og drenges hjerner var forskellige. Og at man derfor skulle møde de to køn forskelligt.

Derfor mener hun, at forestillingen om de vilde drenge og de stille piger den dag i dag, er en del af normen hos mange pædagoger.