Forslag skal sikre Helsingørs fattige børnefamilier

SF og Enhedslisten frygter at børn kan blive skilt fra deres forældre, hvis familien mister sit hjem på grund af dårlig økonomi.

For første gang siden 1938 år havde Kirkens Korshær i dag landsindsamling til fordel for fattige i Danmark.

Det sker i kølvandet på regler som kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Men i Helsingør nøjes SF'eren Bente Borg Donkin ikke med at samle ind.

quote Skrækscenariet er, at barnet eller den unge kommer i en ungdomsbolig, og at forældrene er fuldstændig overladt til sig selv,

Bente Borg Donkin

Sammen med Enhedslisten har SF stillet et forslag, der forhindre, at børn og unge i kommunen bliver skilt fra deres forældre, hvis familien mister sit hjem på grund af stramningerne.

Ifølge forslaget skal kommunen anvise hele børnefamilien til et nyt hjem og ikke kun den unge selv.

- Skrækscenariet er, at barnet eller den unge kommer i en ungdomsbolig, og at forældrene er fuldstændig overladt til sig selv, siger Bente Borg Donkin til TV 2 Lorry.

Lederen af Kirkens Korshær i Helsingør, Anette Lauritsen og SF's Bente Borg Donkin.
Lederen af Kirkens Korshær i Helsingør, Anette Lauritsen og SF's Bente Borg Donkin.
Foto: TV 2 Kosmopol

Hos Kirkens Korshær i Helsingør har de mærket, hvordan de nye kontanthjælpsregler har ramt byens udsatte.

Deres varmestue har fået over 25 nye brugere - og mange af dem er typer, de normalt ikke ser.

- Derfor er det vigtigt, at vi ser, at fattige i Danmark ikke kun er dem, der sidder på bænken, siger Anette Lauritsen, der er leder af Kirkens Korshær i Helsingør.

-  Det er faktisk også helt almindelige mennesker som dig og mig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik