Lidt mere end 27.000 nye hovedstadsborgere vil formentlig se dagens lys i år 2029. Det siger Region Hovedstadens prognoser i hvert fald. Det er en væsentlig stigning i fødselsantallet, regionen oplever i øjeblikket, skriver Berlingske. I 2011 blev der kun født godt 20.000 børn i Region Hovedstaden.
Med alle de ekstra fødsler er de fire nuværende fødeafdelinger i Hillerød, på Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet slet ikke nok.
Derfor er der flere forskellige tiltag på vej for at øge kapaciteten.
Politikerne forventes at vedtage, at der skal oprettes fire såkaldte »in-house« fødeklinikker, primært drevet af jordemødre. Sundhedsudvalget har nemlig indstillet til forretningsudvalget, at det skal vedtages, men forslaget mangler endnu en endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen.
De skal placeres på de hospitaler, der i dag har fødeafdelinger, men et andet sted på matriklen. Tanken er, at gravide, der vurderes til at få en ukompliceret fødsel, kan føde i mere rolige rammer end på fødeafdelingerne.
Samtidig vil hjælpen være tæt på, hvis der alligevel skulle vise sig komplikationer i løbet af fødslen, og det for eksempel bliver nødvendigt med et kejsersnit.
Tiltrækker forhåbentlig jordemødre
Håbet er også, at fødeklinikkerne kan blive attraktive steder at arbejde for jordemødre, som i store tal nærmest flygter fra de store, travle fødeafdelinger:
- Antallet af fødsler stiger og stiger, så vi er nødt til at gøre noget forholdsvist hurtigt for at udvide kapaciteten. Med fødeklinikker på hospitalerne får vi det gode ved, at det bliver mindre hospitalsagtigt, samtidig med at man kan trække på hele hospitalet, hvis noget går galt, siger gruppeformand for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden Leila Lindén til Berlingske.
Fødselslæger forudser kaos
Står det til en række fødselslæger, skal godkendelsen af forslaget om fødeklinikkerne dog helst ikke falde. De opfatter nemlig klinikkerne som et tilbageskridt i bestræbelserne på at fastholde Danmarks placering som et af de sikreste steder på kloden at føde.
Danmark havde den type fødeklinikker for 20-30 år siden, men de blev efterfølgende lukket i diverse sparerunder.
Ifølge formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Thomas Larsen var det ofte »ét kaos« på klinikkerne, hvor de fødende susede frem og tilbage mellem klinikken og fødeafdelingen, fordi de uventet fik brug for nogle af de specialindgreb, der kun kunne udføres her.
- De fungerede ikke særligt godt, og det kommer de heller ikke til denne gang, forudser han over for Berlingske.
Jordemødrene tror, klinikkerne kan skaffe flere hænder
Den udlægning er kredsformand for Hovedstadskredsen i Jordemoderforeningen, Birgit Plough dog ikke enig i.
Ifølge hende vil omvisiteringerne af fødende ikke være af akut karakter, og derfor bliver der ifølge hende ikke nogen susen - hverken frem eller tilbage.
En større variation i udbuddet af fødselssteder vil formentlig kunne imødekomme regionens udækkede behov for jordemødre
Hun peger til gengæld på, at fødeklinikkerne er et ønske fra jordemødrene:
- En større variation i udbuddet af fødselssteder vil formentlig kunne imødekomme regionens udækkede behov for jordemødre, siger hun til TV 2 Lorry.
Hos lægerne er der dog også et andet kritikpunkt. Thomas Larsen mener, at fødeklinikkerne vil give dårlig udnyttelse af ressourcerne, og han ser hellere, at de eksisterende fødeafdelinger udbygges:
- Man øger ressourcerne til at tage sig af de raske og normale fødende, hvilket kan betyde ringere vilkår for de fødende, der syge, og som har behov for en tæt observation. Det er stærkt bekymrende og et svigt i forhold til de fødeafdelinger, vi har i dag, siger Thomas Larsen til Berlingske.
